Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Ved tusenaarsfesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
454
Ja, did, hvor taagen tumler sig om tinden,
hvor graaveirsbrisen over vidden slaar,
hvor der er lydt foruden og forinden,
hvor der er øde mellem gaard og gaard,
did ser jeg, som en lods fra skansens tremme.
I natten og min digtning bor jeg hjemme.
Og mest i denne meningsmørke tid,
da hjemmets liv et tvesyn slutter inde:
et folk, som kløver sig i spredtheds splid
og flokker sig om samlingstankens minde.
Men nåar jeg ser mod disse festens dage,
mit syn gaar mer end tnsen aar tilbage.
Der ser jeg bøine sig af sagas skodde
hint træ, som sprat i dronning Ragnhilds drøm
Jeg ser det brede sig fra Næssets odde,
rundt Nordkaps væg, øst over Glommens strøm
Jeg ser dets røde læg, dets grønne grene,
jeg ser dets kviste, skinnende som sne;
men under løvet er en slægt at se,
som sidder nidsyg, hver for sig alene,
paa næs, i vik, i hver en afdals læ.
Kun en staar sorgløs midt iblandt de spredte.
Han kaster legende sit livsmaals terning;
thi han har haab og tro, og er den rette,
og har et verdensviljens krav at mætte,
og store drømmes løvtag om sin gjerning.
Saa gaar det løs! Den unge mod de gamle
det nye syn imod den vante sed,
Kundt Trondhjem ser jeg otte riger ramle;
i otte slag blir otte konger fældte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
