Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Ved tusenaarsfesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
den gamle muldvarp, i sin sunkne haug.
Sligt er det, som gaar lumsk paa bygdens veie,
budstikken bærende fra grænd til grænd;
sligt er det, som tar plads ved bondens leie,
og byder bønlig leding ud igjen.
Op, dagens stridsmænd, fæld, hvad natten fødte!
Om drømmens træ slaa ringen tæt og rund!
Haarfagre Harald kræver daadens støtte;
det, som skal rage høist i denne stund,
det, vi skal ramme ned i Norges grund,
det er en pæl igjennem dem, han mødte.
Thi vi har liv til sag, og de har døden;
de har kong Køtves maal, vi morgenrøden.
Se ud i verden! Hafrsfjords dag er oppe,
lysvaagen, over alle Jordens toppe.
Den sol, som brandt paa Solferinos sletter,
den sol, som farved Lissas vinblaa dyb,
som bruned Porta Pias røde spetter
og jog i kjælder Vatikanets kryb,
den sol, som lumred om Sadowas volde,
var Hafrsfjords-solen i vort nye døgn:
det var den sol, som lyste for den bolde,
da riget reistes mellem holmer golde,
en sol, som slog i flint de samme trolde
og damped giften af den samme løgn.
Mærk hvor du staar, du dagens norske broder!
Tyd tidens tegn; med den er du i pagt.
Idag er kun en ringe grundsten lagt
til større støtte for vor stammes moder.
Læs tidens lov! Den taaler ingens trods.
Cavour og Bismarck skrev den og for os,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
