Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen (1828–) - Ved tusenaarsfesten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
og dødninger og drauger vog ban fler af,
hin daadsmand og hin drømmer paa Caprera.
Ja, Haralds-tanken gaar igjennem tiden,
og Hafrsfjords-slaget staar den dag idag;
thi det er aand mod aand, som ildner striden,
kong Haralds aand med rigets helhedssag
mod søndrings aanden under smaaheds flag.
Dog, svigter du, mit folk, i samlingsdysten,
da ned med støtten paa din høvdings grav!
Lad ikke stenen hykle over hav
og pege som en nidstang ind mod kysten.
Men har du høvdingsind, og vil du seire,
da ser jeg, lys og glad: du seire faar!
Da kan en slægt, som kommer efter vor,
den rette samlingsstøttes reisning feire;
men den skal bygges over døgnets leire,
høit over bygdens stræv og byens bulder;
dens plads er given: det er Dovres skulder.
Da er det sket, hvad dronning Eagnhild skued,
Da først, mit land, du yder høisind ly.
Da er din gamle stortid vorden ny,
og spaadomsgaaden herligt løst i nuet.
Da ser jeg dig, mit folk, som trøstig voved,
hvad du i samlingsfestens rus har lovet,
jeg ser dig træde tidens aabne spor
imod et frit, et helt, et mægtigt Nord;
jeg ser dig som en slægt, der vil og tror,
med kraft til mer end dont paa land og fjord,
mod længslers hærgang rundt den vide jord,
og store drømmes løvtag om dit hoved!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
