Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Havet. Af »Arnljot Gelline«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bjørnstjerne Bjørnson,
(Født 1832.)
Havet.
(Af «Arnljot Gelline«.)
avet jeg stunder mod, ja havet,
hvor fjernt det ruller i ro og høilied
Med vægt af fjeldtunge taagcbanker
det vandrer evig sig seiv i møde.
Skjønt himlen daler, og landet kalder,
det har ei hvile, og ei det viger.
I sommernatten, i vinterstormen
det vælter klagende samme længsel.
Mod havet stunder jeg, ja mod havet,
hvor fjernt det løfter den kolde pande?
Se, verden kaster sin skygge paa den
og speiler hviskende ned sin jammer.
Men solen stryger den varm og lysblid
og taler freidig om livets glæde.
Dog lige iskold, tungsindig rolig
den sænker sorgen og sænker trøsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
