Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Han fik ei lov til at lægge ud. Af »Fiskerjenten«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466
For mig du samled; nu mig du lientcr;
min tid er kommen; paa mig det venter«.
Den anden lo fra sin høie løfting:
»Ifald du længes saa, som du siger,
fred skal du nyde. Kom, bliv min krigcrU
»Det kan jeg ikke, jeg fødtes høvding.
Jeg ved min vei, og saa maa jeg byde;
det ny kan ikke det gamle lyde«.
Forgjæves øret mod svar han lagde.
Da sprang han nærmere ned og sagde:
»I kjæmper! Høvdingen vise skylder,
hvem seiersfader sit guid forlener.
Ham, som det bliver, ham hærmænd hylder.
Skam den, som ikke det største tjener!«
Da blussed høvdingens kind af harme
han sprang i sjøen og svam mod landet;
den anden hoppede ned mod våndet
og tog ham op i de stærke arme.
Men høvdingen saa ham i øiet ind,
og straks han kjendte hans høie sind.
»Kast vaaben til ham, han ingen eier«,
ombord han ropte; »hvis du faar seier,
saa kan du sige, han seiv dig rakte
det sværd, du svang, da du fald ham bragte«
Og kampen reiste sig under fjeldet,
hvert hug gav sukkende døn tilbage.
Derude snøfted den vrede drage,
snart laa dens høvding’paa stenen fældet.
Det gav et skrig mod det isgraa fjeld,
det mylred op ifrå stævn til stævn,
i sjøen sprang de, hver mand, til hævn
og stod snart oppe paa klippens hæld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
