Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
Men gjerningen, lian gjorde, den var en høvdings
dog!
Han sprængte tankens evne af skolepugets baand,
hans lære var selvstændig, hans førelse var aand;
personligheden typisk: paa trøndersk-hedemarkisk
skar han fore i teksten; og uindskrænkt-monarkisk
var hans vrede over feil; men den lagde sig
straks,
eller steg til en patos af ædleste slags,
der ofte slog tilbage i selvironi
og en styrtregn af vid, hvorved ingen sad fri.
Saadan styred han sin »horde«, saadan gik det gjen-
nem landet,
det klassisk-skjønne land, som vi hærjede forbandet!
Hvor forfærdet stod ei Cicero, Virgil og Sallust
paa Forum og i templet, hvor vi rasede just!
Det var atter Goter-toget over Romas ruiner,
det var Tors og Odins aand over Jupiters latiner,
og den gamles sgrammatik*l) var en dverge-
smedet hammer:
nåar han svang den, da det gnistrede og kastede
flammer.
Den flok af »barbarer«, han førte afsted,
havde just ei til maal hist at sætte sig ned.
Den blev ikke »latiner», ei fremmed tænknings
træl;
men den blev under toget alt mere sig seiv.
Han invandt sproget for os som en tænkningens lov,
og de, der fulgte med ham, fik et lifligt behov,
*) Heltberg havde udavbeidet en særegen latinsk gramatik, lioist
mærkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
