Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bjørnstjerne Bjørnson (1832–) - Opsang for frihedsfolket i Norden - Fædrelandssang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
I Goter-folkets kampe den nordre fløi vi tog;
vort fanetog er: folkeliv i frihed og tro.
Den Gud, som gav os landet og sproget og gav alt,
Han fmdes i den gjerning, hvortil folket blev kaldt!
Den er det, vi vil løfte, vi mange og vi smaa,
i frygtløs kamp mod alle, som ei ville forståa.
Begyndte som en susen i kornet sommerdag
og gaar nu alt som brusen gjennem skovenes tag.
Det vokse vil til storm, førend nogen det ved af,
med torden i sin stemme over endeløst hav.
Et folk, som føler kaldet, er Jordens største kraft,
for den maa alting falde, det staa høit eller lavt.
’j
Fædrelandssang.
(1859.)
Der ligger et land mod den evige sne,
i revnerno kun er der vaarliv at se.
Men havet gaar til med historiedøn,
og elsket er landet som mor af søn.
Hun tog os i fanget, dengang vi var smaa,
og gav os sin saga med billeder paa.
Vi læste, saa øiet blev stort og vaadt;
da smilte den gamle og nikked blot.
Vi sprang ned til fjorden,- vi stirrede mod
den askegraa bauta, hvor gammel den stod;
hun stod der end ældre, sa’ ingen ting;
men stensatte hauger laa rundt i ring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
