Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen (1847–) - Naar fjordene blaane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553
Naar fjordene blaane.
Naar fjordene blaaner som markens viol
og bræerne glitrer i spillende sol,
nåar liljekonvallen ved foden af hæg
staar duftende skjøn langsmed klippernes væg,
mens elven bag or’krattet danser sig vild,
og trosten fra granlien synger dertil,
da røres mit bryst, da blot bviske jeg kan:
»Gud signe dig Norge, mit deilige land!«
Naar vinterens bølgende eventyrpragt»
henover den veirbidte fjeldtind er lagt,
nåar fjorden sig lukker krystalklar og prud,
og kirken staar hvidklædt og taus som en brud
nåar skøiterne danser paa isblanke væld,
og bjældeklang lyder i stjerneklar kveld,
da røres mit bryst, da blot hviske jeg kan:
»Gud signe dig Norge, mit deilige land!«
>
Men nåar jeg ser folket, som rydder den jord,
som virker paa fjeld og ved fiskerig fjord,
de tusende mænd, som tilsjøs og tillands
i arbeidets sved vinder Norge en krans,
de tusende kvinder, som yndig og tro
med kjærligbed sysler i hjemlivets bo,
da svinger jeg hatten, da hjertet faar tolk:
»Hurra for mit brave, mit kraftige folk«!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
