Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - John Paulsen (1847–) - Den gamle historie - Stækket længsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
555
Jeg kjender denne tause jagt,
hvor hvert et smil har tonemagt,
hvert haandtryk er et brev,
hvert blik et bud: »Vær kjæk og kom!«
men gjordes spranget da, din dom
foragt og kulde blev.
Du stakkels barn i sorgens skrud,
hvis elskovsvaar saa brat gik ud,
nu gjemmer du dig sky!
Du tror, at ingen ved din kval
Den bydes i hver selskabssal,
ak, som det sidste ny!
Du stønner, du blir bleg af skræk!
Du reise vil? Ja, reis blot væk
fra drømmens tabte land.
Reis ud og glem i sydens luft:
du er en blomst foruden duft;
thi duften den tog han.
Stækket længsel.
Der drager et skib fra havnen,
friskt lyder matrosernes sange.
Høit seilene svulmer i vinden.
Han sidder paa pynten som fange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
