- Project Runeberg -  Norsk-fransk ordbok /
16

(1955) [MARC] Author: J. Jacobsen - Tema: Dictionaries, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A - auskultant ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

auskultant 16 avfeldighet
auskultjant auditeur m. -ere 1. f ausculter.
2. (være tilhører) étre auditeur: (jur.) faire
son stage. v ’
auspisier auspices mpl.
Austral|ia l’Océania; (fastlandet) l’Australie f.
-ler Océanien, Australien m. -sk australien.
autentisk a. authentique.
autodafe autodafe m.
auto|didaktautodidacte m. -grafautographe m.
-grafere autographier. -grafi autographie f.
-grafisk a. autographique. -mat automate m.
-matisk a. automatique. -mobil automobile f.
(el. m.). -mobilsport auto mobilis me m. -drosje
taxi-auto m. -buss autobus m.
autor auteur m. -isere autoriser, -isasjon,
-isering autorisation f. -itet autorite f.; gjelde
som faire a. (el. loi), -itetstro croyance f.
sans examen.
av I. pp. (NB. i forbindelse m. verber må i
regelen søkes und. disse) 1. (partitivt, mest) de;
et pund disse epler une livre de ces pommes;
hvem de to? qui des deux? (det beste men
neske) verden (le meilleur homme) du monde;
kvinner var det bare ... en femmes il n*y
avart que . . .; (foran pers. pron.) to (mange)
oss, dere (osv.) deux (beaucoup) d’entre
nous, vous (osv.); (forhold) 100 innbyggere
er det to rike sur cent habitants il y en a deux
de nches. 2. (beskrivelse, samhørighet) de;
en mann ånd un homme de génie; min
slyngel en tjener mon coquin de domestique;
en venn meg un de mes amis, un ami å moi;
skinnet (på) en ål la peau d’une anguille;
kongen Italia le roi d’ltalie; f 10de (ds.)
en date du dix (du courant). 3. (stoff) de, en;
(materiale) avec; et møbel eketre un meuble
de (el. en) chéne; full plein de; man lager
brød mel on fait le pain avec de la farine;
bygge —tre båtir avec du bois. 4. (oprinnelse) de;
født né de. 5. (årsak) de; (beveggrunn) par;
/ r~ s mourir de faim; nysgjerrighet
(nødvendighet, vanvare) par curioshé (néces
sité, mégarde); se (av) frykt, grunn; mangel
på faute de. 6. (middel) de; leve vivre de;
all makt de toutes mes (tes osv.) forces!
J. (i passiv) par (især om ytre handling el.
forstandsvirksomhet), de (især om tilstand,
sinnsstemning, sansning, titt v. ting og be
greper): drept en fiende tué par un ennemi;
oppfunnet en englender inventé par un Anglais;
elsket (hatet, fryktet) en aimé, (hai, craint) de
q.; sett (hørt) en vu (entendu) de q.; rammet
lynet trappe de la foudre; jeg har hørt si
gamle folk j’ai entendu dire å (el. par) des
vieillards. 8. det er elskverdig (latterlig)
Dem c’est aimable (ridicule) å vous; det er tåpe
lig Dem å tro det c’est folie å vous de le
croire. 9. (i henseende til) advokat stand
avocat par etat; munter av sinn gai de carac
tére; naturen naturelement, de nature, de
son naturel. 10. ( = fra) gå hesten, vognen
descendre de cheval, de voiture; øse kilden
pinser å (el. dans) la source; øse en forfatter
puiser dans un auteur; tørre støvet ansiktet
essuyer la poussiére de dessus son visage; spise,
drikke (tallerken, glass) manger, boire dans.
11. av. 1. være (gått) av s’étre déaché [se gå
(av), stå, stige (av) osv.]; med hatten! otez
le chapeau! 2. og til de temps en temps, par
intervalles.
avanse benefice m. -ment avancement m.,
promoiion f. -mentsliste tableau m. d’avance
ment; sette p. -en porter au t. d’a. -re avancer
(forfremmes, ogs.) monter en grade; til
(kaptein) passer (caphaine).
avarbeide v. payer de son travail.
avart varieté f.
avbalansere balancer, équilibrer.
avbarkje écorcer. -ing écorcage m.
avbe demander pardon (d’une faute); en
ulykke écarter un malheur par la priére.
y
avbefolke dépeupler.
avbeite brouter.
avbenytte se servir de. -Ise usage m.
avbestillje contremander. -ing contremande
ment m.
avbetal|e payer par acomptes, (fullt ut)
s’acquitter de; 10 francs (p. en gjeld) payer
dix francs å compte (sur une dette), -ing paye
ment m. par acomptes; (avdrag) acompte m.;
(fullstendig) acquittement m.; på å tem
perament.
avbikt excuses fpl.; (offentlig) amende f.
honorable; gjøre en for n. faire des exe. å
q. de qc.
avbild|e figurer, (ogs. fg.) representer, peindre.
-rung représentation, image f., portrait m.
avbleke décolorer, ternir; (flekk) faire dis
parattre par le blanchiment.
avblomstr|e, se blomstre av. -ing défleu
raison; fg. flétrissure f.
avbrekk détriment, préjudice m.; gjøre
for en nuire (el. faire tort) å q.; volde et stort
causer un grand préjudice; gjøre i porter
préjudice å.
avbrytle interrompre, rompre, (for en tid,
ogs.) discontinuer, (hist og her, stadig) entre
couper. -eise interruption, discontinuation f.;
med -r par intervalles, (støtvis) par å-coups,
å båtons rompus; uten sans interruption,
sans désemparer. -ing rupture.
avbud désengagement m.; sende (en) (om
den innbudte) (écrire å q. pour) se dégager,
(envoyer) s’excuser; (om innbyderen) déprier,
désinviter, décommander (q.); han har sendt
il a envoyé s’excuser.
avbygd canton écarté (el. isolé).
avbøte (avverge) parer, détourner.
avdal vallée f. écartée.
avdanket (avskjediget) réformé, cassé, (matros)
déclassé.
avdans(n)ing, -sball bal m. de cldture.
avdekk|e découvrir, (statue) dévoiler. -ing
(statues) dévoilement m.
avdel|e diviser, (i grader) graduer; separer
(par une cloison). -ing division f.; (underavd.)
section f.; (rom) compartiment m., case f.;
X détachement m.; (i en forretning) rayon m.;
(rubrikk) rubrique f.
avdempe, se dempe.
avdisputere contester; det lar han seg ikke
(on a beau dire), on ne le convaincra pas.
avdrag acompte m.; (frådrag) déduction f.; f
i på å valoir (el. å compte) sur. avdra(ge)
(avbetale) payer å compte (på sur), avdragsvis
par acomptes.
avdrift (kules) dérivation, (skips ogs.) dérive f.;
•& ha stor deriver beaucoup.
avdrått produit m. (d’une laiterie).
avdø mourir (fra synden au péché; fra verden
au monde). -d défunt, mort; min -e mor ma
défunte mére, feu ma mére, F ma pauvre mére.
ave (Xaria) Avé (Maria) m.
aver|s face (ogs. fg.), tete f., droit m. -sjon
aversion f. (for pour); få for prendre en a.
-tere (i avis) annoncer; (underrette) avertir
(om de), -tissement annonce f.
avesk|e ( = avkreve) en n. demander qc. å q.,
exiger qc. de q.
avfall (av løv, hår) chute; (det som faller av)
débris mpl., rebut m., (i husholdn.) restes mpl.;
(avskåret, -klippet) retaille f., rognures; (slakte-)
issues fpl.; & abatée f.; støtt for —! rencontrez
I’arrivée! -sprodukt produit résiduel. -svinkel
angle m. de réflexion.
avfatte rediger, dresser, formuler; (jur.) libeller.
-ise rédaction f.; (jur.) libelle m.
avfeie, se feie; fg. (n.) båcler, (en) traiter de
haut en bas. -nde a (skjødesløs) négligent;
(hånlig) dédaigneux.
avfeldig caduc, décrépit. -het caducité, dé
crépitude f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofr1955/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free