- Project Runeberg -  Norsk-fransk ordbok /
25

(1955) [MARC] Author: J. Jacobsen - Tema: Dictionaries, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bedrag ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


        bedrag tromperie, (blendverk, ogs.) illusion f.;
fromt fraude pieuse; optisk ill. (d’)optique.
-elig décevant, mensonger. -er trompeur, -euse;
(i spill) tricheur, -euse; (skjelm, snyter) fourbe s.,
escroc m. -eri tromperie, (falskhet, usannhet)
imposture, (svik) fraude, (list, knep) supercherie,
(i spill) tricherie f.; (snyting) tour m. d’escroc.
-er(i)sk a trompeur; (svikaktig) frauduleux.

bedre I. a. 1. meilleur (enn que); (ønskeligere)
préférable (enn å); være valoir mieux, ( =
ha det —) étre mieux, (om helse ogs.) aller
mieux; du er ikke et hår enn han tu ne vaux
Eas plus cher que lui; jo man er plus on est
on; det er cela vaut mieux; det er (å)
il vaut mieux, mieux vaut (m. inf. el. m. que
og konj.); det er å tie enn å prostituere seg
mieux vaut se taire que de se compromettre;
sent enn aldri mieux vaut tard que jamais;
gjøre —, se forbedre. bli (om syke) aller
mieux, se rétablir, (om vær) se remettre au
beau, se radoucir; derved blir det ikke cela
ne remédiera å rien. 2. F ( = god) bon, comme
il faut; av familie de bonne familie. 11. av.
& s. mieux dess —, se dess (—), og de
m. en m.; i mangel av faute de mieux;
forandring t. det changement m. en m.; jeg
forlanger ikke je ne dentande pas m.; gjøre
i å faire m. de. 111. v. se utbedre, forbedre,
seg, -s, se (bli) bedre (I. 1.). Gud det helas.
bedrift 1. (dåd) exploit, (haut) fait m. 2.
(næring) mévier m.; industrie f.; commerce m.
bedring amendement, (av helse, ogs.) réta
blissement (de la santé), mieux m.; noen (en
merkbar) du mieux, quelque m. (un m. sen
sible); være i aller mieux; være i stadig
aller de mieux en mieux; det går langsomt m.
hans son rétablissement est lent; god
meilleure santé.

bedrive faire, commettre; F (gi seg av m.) faire.

bedrøve faire de la peine å; (bokspr.) affliger,
chagriner; dypt désoler; -s over s’affliger de;
-lig a. triste; ridderen av den -e skikkelse le
chevalier de la triste figure. -lighet tristesse f.
-Ise affliction, tristesse f. -t a triste, affligé (over
de); dypt -t désolé; gjøre (bli) —, se bedrøve(s).
bedugget un peu grise.

beduin Bédouin m. -sk bédouin.

bedømme juger, (vurdere) apprécier, (si sin
mening om) porter un jugement sur; strengt
critiquer, censurer; se ogs. anmelde. -Ise juge
ment m.; appréciation f.; se ogs. anmeldelse.
bedømmelses|komité, -utvalg jury m. bedømmer
juge, critique m.

bedøve étourdir, (sterkere) abasourdir, (om
duft) entéter; "f éthériser, chloroform(is)er; -nde
middel narcotique m. -Ise (sml. bedøve) étour
dissement; abasourdissement; entétement m.;
éthérisation, chloroformisation; (tilstand) stu
peur f.

bedåre (blende) éblouir, fasciner; (forføre) sé
duire; (henrykke) ravir; hun er -nde elle est
ravissante (el. belle åaffoler); la seg —se laisser
prendre (av å).

beedige affirmer par serment. -lse affirmation
f. par serment.

befal: -et les officiers.

befal|e I. v. a. 1. ordonner, commander.
2. (overgi) remettre, recommander; i dine hen
der -r jeg min ånd je remets mon åme entre
tes mains; seg Gud i vold recommander
son åme å Dieu. 11. v. n. commander; over
commander, (tropper, ogs.) avoir le commande
ment de, avoir ses ordres; De kan over
meg disposez-de moi. De har bare å vous
n’avez qu’å commander. -ende a. & s. comman
dant [se ogs. bydende]. -ing (det å befale)
commandement; (påbud) ordre m.; ert. av
par ordre de; på hans par son o.; få til
recevoir l’o. de; ha over avoir le commande
ment de; gi til (angrep) commander (l’at
taque). -ingsmann commandant, chef m.
befarie passer (& naviguer) sur; (ofte)
fréquenter. -en a. & expérimenté; se hel-,
halvbefaren. -ing passage m., & navigation f.
(av sur); (hyppig) fréquentation f.; (under
søkelse) examinauon f.

befat|ning occupation f.; med (forhold til)
rapport m. avec. -te seg med s’occuper de, se
meler de.

befengt (med) infecté (de); fg. entiché (de);
m. pest infecté de (la) peste, empesté; m.
smitte contagionné; m. utøy plein de vermine.

beferdet fréquenté; en gate une rue pas
sante.

befest|e 1. (feste) attacher, fixer; (styrke)
affermir, consolider (i troen dans la foi);
(feste) Igjen rattacher, (styrke igjen) raffermir,
reconsolider. 2. X fortifier. -ning X fortifica
tion f. -ningskunst art m. de fortifier, fortifica
tion f.

befinne seg étre, se trouver, (om helse) se
porter; jeg -r meg vel ved det je m’en trouve
bien; seg vel overalt étre (el. se trouver)
å son aise partout; bvorledes -r De Dem? com
ment vous portez-vous? (is. t. syke) comment
vous trouvez-vous? -nde s. etat m. de (la, ma, sa
osv.) santé; sparre om ens demander des
nouvelles de q.

befippe|lse perplexité f., embarras m. -t a.
ahuri, ébouriffé; gjore ahurir, ébouriffer.

beflitte seg på s’appliquer å, s’efforcer de.

befolk|e peupler; tett -t populeux. -ning (fol
ket) population f.; (handlingen) peuplement m.

befordr|e 1. (sende) transporter, expédier;
videre réexpédier. 2. (framskynde) accélérer,
(faire) avancer; (fremme) favoriser, seconder,
encourager. 3. (til et embete) placer, caser; se
forfremme, -ing transport m., expédition f.;
(befordringsmiddel) véhicule m.; (vogn, ogs.)
voiture; (fremskyndelse) accélération f.; (av
kunst o. 1.) encouragement m., se forfremmelse.
befordrings|måte maniére f. de transporter.
-middel moyen de transport, véhicule m. -vesen
service m. des messageries.

befrakt|e & affréter. -er affréteur m. -ing
affrétement m.

befri délivrer; for délivrer de, (n. besværlig)
débarrasser de, (vekt, byrde) décharger de,
(berge) sauver de, (skåne for) exempter de,
dispenser de; fra (fengslet) délivrer (el.
tirer) de (la prison); fra fare tirer du péril.
-eise délivrance; (forskånelse) exemption, dis
pensation f. (for de), -elseskrig guerre f. d’indé
pendance. -er(ske) libérateur, -trice s.
befruktje féconder; -ning fécondation f.
-ende a. fécondant, fg. fructifiant. -nings|evne
puissance de féconder, fécondance f. -organ
organe m. de la fécondation.

befrykte (frykte for) craindre, appréhender.

befullmektige en autoriser q. (til, til å å)
donner (plein) pouvoir å q. (til å de), -t I. a.
chargé de pouvoir; minister ministre m.
plénipotentiaire. 11. s. mandataire m.

beføl|e tâter, manier. -ing maniement, at
touchement m.

beføye|lse autorisation f.; (rett) droit m.;
(t. å dømme) compétence f. beføyet (grannet)
fondé.

begave med pourvoir (el. douer) de. -Ise ta
lent m., dons mpl. de la nature, (forstand)
dons de I’intelligence. -t a. (godt) heureuse
ment (el. bien) doué, de talent; dårlig (ringe,
svakt) qui a peu de moyens; med doué de.

begeistr|e enthousiasmer, (dikterisk) inspirer,
(henrykke) extasier. -ende a. électrisant, (dik
terisk) inspirant. -et a. enthousiaste, (henrykt)
en exiase. -ing enthousiasme m.; komme i
s’enthousiasmer, s’extasier.

beger (ogs. taskenspillers) gobelet m.; (m. fot)
coupe f., fg. (ogs. calice: (t. terninger) cornet; f.
calice m.; tømme mange boire force rasades.
-blad sépale m. -klang choc m. des verres.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:18 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofr1955/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free