- Project Runeberg -  Norsk-fransk ordbok /
59

(1955) [MARC] Author: J. Jacobsen - Tema: Dictionaries, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - dump ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

dyrebeskyttelse
dump 59
dump a. (ogs. om smerte) sourd; følelse
sentiment m. vague; stillhet morne silence m.
dump s. lourde chute f.; (lyd) bruit m. d’un
corps qui tombe. -e (ned) tomber (lourdement),
(om pers.) ramasser une pelle; (t. eksamen)
étre collé; opp i n. avoir qc. par hasard (par
rencontre). ut med n. laisser échapper qc.
dumjrian sot, nigaud m. -stolt sottement or
gueilleux. -stolthet sot orgueil.
dun (ogs. spirende skjegg) duvet m. -bløt
mollet.
dund|er, -ring grondement, fracas m. dundre
gronder, mugir; løs (p. tromme) tambouriner
(vivement), (p. døra) heurter rudement; en
-nde løgn un impudent mensonge; se (-nde)
hodepine.
dun|dyne édredon m. -e cotonner. -et cou
vert de duvet. -haket qui n’a que du poil follet.
dunk (en) cruchon; (av tre) baril m.; se
varmedunk.
dunk (et) (slag) coup m., (støt) poussée f.
dunke v. cogner (en q.; på n. å qc); det -r
j hodet mitt la tete me bat.
dunkel sombre, (ogs. = ukjent el. uforståelig)
obscur; (übestemt) vague; (om lys) faible. -het
(ogs. fg.) obscurité f. -t av. obscurément; (übe
stemt) vaguement; brenne (lyse) éclairer
faiblement.
dunkjevle <f. massette f.
dunking coups mpl.; battement m.
dunilett leger comme une plume. -skjegg
duvet, barbe naissante.
dunst vapeur, exhalaison f.; se stank; vinens
-er les fumées f. du vin; skadelige -er exhalai
sons malfaisantes. -e (bort) s’évaporer.
dunvær lieu ou Pon recueille Pédredon.
duodes(utgave) in-12 (in-douze) m.
duplo: in —en double.
dupp (p. snøre) bouton, ferret m.
duppe (blunde) se dubbe.
duppe s. sauce f.
dur / (mode) majeur m.; D ré majeur; fg.
slå over (synge) i en annen changer de
gamme.
dur (lyd) grondement (sourd). dure gronder
(sourdement).
durkdreven routiné, ruse.
dus: være se tutoyer; jeg er m. ham
nous nous tutoyons; drikke boire Ia frater
nité. dusbror ami m. qu’on tutoie. -brorskap
fraternité f.
dus: leve i sus og dus mener une vie de
plaisir(s).
dusin douzaine f. -vis par douzaine(s).
dusj douche f. -e doueher.
dusk touffe, (kvast) houppe, (fjær-) aigrette f.
dusk|e bruiner. -regn bruine f. -regne bruiner.
dust (støv) poussiére f.
dusør gratification, F douceur f.
dutt|e tutoyer; en n. på imputer qc. å q.
-ing tutoiement m.
duv|e & tanguer. -ing tangage m.
dvale assoupissement m. (léthargique); (om
dyr) torpeur f., (vinter-) sommeil m. d’hiver;
Ugge i dormir. -drikk soporifique m. -tilstand
(etat m. de) torpeur f.
dvask I. a. indolent. 11. av. avec indolence.
-het indolence f.
dveil & vadrouille f.
dvele (bli) rester; (nøle) tarder (med å å);
ved s’arréter å, s’occuper de. -ing retarde
tnent m., hésitation f.
dverg nain(e) s. -bjørk bouleau m. nain. -mål
écho m.
dy seg se dompter; jeg kunne ikke meg
for å je ne pouvais m’empécher de.
dybde (ogs. fg.) profondeur; J" gravité;
(f. eks. av en kolonne) hauteur; & (av vann)
hauteur f. fond m.; 20 favners vingt brasses
de fond; stor grand fond.
dyd vertu f.; gjøre en av nødvendighet
faire de nécessité vertu; han har den at il a
cela de bon que. -ig a. vertueux; spille faire
le bon apdtre. dyds|mønster modéle m. de vertu.
-predikant moraliste m. -preken sermon m. qui
recommande la vertu.
dyffel frise f.
dykk|and canard m. plongeur. -e plonger.
dykker (ogs. i) plongeur m. -apparat appareil
m. de plongeur. -drakt costume m. de p. -klokke
cloche f. de p. -skip (bateau) plongeur m.
dyktig I. a. habile, (grundig) solide, (stor) gros,
(ordentlig, veldig) beau, fier; (meget, mange)
bien du (de la, des); til apte å; in. fort
sur qc. IT. av. solidement; (meget) bien, F
joliment; få pryl étre joliment battu; spise
manger comme quatre. -het habilité; (fer
dighet) aptitude; (grundighet) solidité f. -hets
bevis brevet m. de capacité.
dylle # laiteron m.
dynam|ikk, -isk dynamique (f. & a.), -itt
dynamite f. -ittattentat attentat commis å
Paide de la dynamite. -ittmann dynamiteur m.
-o dynamo m. -ometer dynamométre m.
dynasti dynastie f. -sk dynastique.
dyne (i senga) couette f., lit de plumes;
(fot-)couvre-pieds m.; komme fra dyna i halmen
tomber de la poéle dans la braise. -var taie f.
dyne (sand-) dune f.
dynge tas, (stor) monceau, (uordentlig) amas
m.; (oppstablet) pile f. dynge (opp) amonceler,
entasser, (mest fg.) accumuler; sammen
amasser; arbeid p. en accabler q. de travail.
-vis par tas, par monceaux.
dynke humecter.
dynn (i vann) limon m. (p. bunnen) bourbe,
vase; (p. jorda) fange, (fastere) boue f. -et
limoneux.
dyp a. (se ogs. dypt av.) profond (ogs. fg.);
<T grave; se tallerken; være 8 meter étre
profond de huit métres; hvor sjøen er -est
au plus profond du lac; (midt) i den -este fred
au milieu de la paix; -t bukk profonde révérence;
ensomhet solitude profonde; forakt
souverain mépris; hemmelighet profond
secret; samtale conversation animée; snø
neige épaisse; sorg chagrin profond; gå
(være kledd) i sorg porter le grand deuil;
tenker penseur profond; ydmykelse pro
fonde humiliation. dyp s. abime, fond m.;
sjelens (innerste) les recoins m. (les plus
intimes (de Påme; (ute) p. -et en pleine mer.
-gående s. & tirant m. d’eau.
dyppe tremper (sin penn sa plume), (dypere)
plonger, enfoncer. dypping trempée, immersion f.
dypsindig a. (d’un esprit) profond.-het profon
deur f. (d’esprit). dypt av. (ogs. fg. = inderlig)
profondément; inne i au fond de; bukke
(hilse) saluer bas; se stikke, sukke, synke;
øynene ligger i hodet p. ham il a les yeux
enfoncés dans la tete; gå en tone dypere des
cendre d’un ton; (ligge) dypere enn (étre) en
contre-bas de. dyptenkt pénétrant, profond.
dypt|gående profond. -liggende enfoncé. -seende,
-skuende, -tenkende pénéirant, profond. -sør
gende profondément affligé. -tonende å ton
grave.
dyr a. (se ogs. dyrt av.) cher (ett. s.); bli
(el.) gjøre -(ere) renchérir; være (m. sine
varer) étre cher; hvor -t er det? combien vaut
cela? ingenting er for -t for ham rien ne lui
coute; her er -t (å leve) il fait cher vivre ici;
det er -e tider vi lever i la vie est chére au
jourd’hui.
dyr s. animal m., (is. mots. mske) bete, (umæ
lende) brute; se kreatur; (ride-) monture f.;
(av hjorteslekt) bete fauve; (skjellsord) animal,
bete, brute; dumme —! grosse bete; bli som
s’abrutir. dyreart espéce f. d’animal.
dyrebar (kostelig) précieux; (kjær) cher
(foran s.).
dyre|beskyttelse protection f. des animaux.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nofr1955/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free