Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H - hjerteangst ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hoffdrakt
hjerteangst 129
recommander qc. (vivement) å q.; gå til -t
(røre) aller au c; det gikk ham t. (bedrøvet
ham) cela lui å été au c; det går ham (n&r)
t. cela lui pese sur le c; bære under sitt
porter dans son sein. hjertelangst angoisse mor
telle. -anliggende affaire f. de cæur. -bank batte
ment m. de cæur. -blad feuille f. centrale, (i
kålhode) cæur m.; se klmblad. -blod sang m. du
cæur; jeg ville gi mitt je donnerais (le plus
pur de) mon sang. -dannet, -formet en (forme
de) cæur. -feil affection f. (organique) du cæur.
-fred paix f. du cæur. -gripende émouvant,
navrant. -kammer ventricule m. du cæur.
-klemmelse serrement m. du cæur. -knuser
dompteur m. des cæurs. -kule épigastre m.
-kval tourment m., angoisse f. -lag sentiment m.
-lig cordial (av. -ement); (oppriktig) sincére
(av. -ment); le -lig rire de bon cæur; se gjerne,
-lighet cordialité f. -los sans cæur, sans entrailles.
-løshet insensibilité, cruauté f. -menneske homme
m. de cæur. -musling bucarde f. hjertens gjerne
de tout mon cæur. glede vive joie. god
tres bon, excellent. godhet bonté f. du cæur.
-kjær chéri; bon(ne) ami(e). mening sen
timents mpl. sincéres; er det nå ogs. Deres
mening? étes-vous bien sincére? ønske
désir m. de mon (ton osv.) cæur, désir ardent.
hjerteonde affection f. du cæur. hjerter (i kort)
cæur m.; ess (to, dame) as m. (deux m.,
dame f.) de c. hjerte|ro, se hjertefred. -rom:
hvor der er —, er der ogs. husrom quand
on veut s’accommoder, on trouve sans peine
a se placer. -skjærende navrant, déchirant;
hans sorg les déchirements m. de son cæur.
-slag battement m. du cæur; (apopleksi) apo
plexie f. du c. -sorg chagrin mortel; dø av
mourir de chagrin. -styrkende cordial. -styrkning
cordial m.; ta seg en boire un coup. -sukk
grand soupir; (av sorg) s. de douleur, (kjærlig
hets-) s. amoureux. -syk malade de cæur.
-sykdom maladie f. du cæur. -sår blessure
f. au cæur; fg. b. profonde. -tyv coqoeluche f.
des femmes; han er en il enléve tous les
cæurs. -utgytelse épanchement m. du cæur.
-venn ami m. intime (el. de cæur). -vinnende
qui gagne les cæurs, attrayant.
hjord troupeau m.
hjort cerf m. hjorte- (i smss., ofte) de cerf.
-brun fauve. -bryst hampe f. -hagl chevrotine
f. -jakt chasse f. du cerf; gå p. courir le cerf.
-kalv faon m. (de biche). -lær, -skinn peau f. de
cerf. -skinnshanske gant m. de cerf. -takk 1.
branche f. (du bois de cerf); -ker bois m. de
cerf. 2. (farmasøyt) raclure f. de corne de cerf.
-takkdråper, -takkspiritus ammoniaque f. caus
tique. -takksalt sel m. de corne de cerf.
hjul roue; (p. spore) molette f.; slå é faire
la roue; femte t. en vogn la cinquiéme roue
d’un carrosse; komme und. -et tomber sous
Ia roue. -aksel essieu; (p. dampmaskin) arbre m.
de roue. -båt bateau m. å roues. -bent cambré;
være avoir les jambes cambrées. -beslag
bande f. de roue. -bår(e) brouette f. -damper,
-dampskip bateau (el. vapeur) m. å roues.
-dannet en (forme de) roue. -drev pignon m.
-eke rais, rayon m. (d’une roue). -forbindelse
mécanisme m. -felg jante f. -kasse 4> tambour
(des aubes); (p. maskin) couvre-engrenage m.
-måker cnarron m. -nav moyeu m. -plog charrue
f. å roues. -ring cercle m. de roue. -spor orniére f.
-tann dent f. de roue. -verk rouage m.
hjuring berger, påtre, vacher m. -gutt jeune
berger el påtre m. -jente jeune bergére, pastou
relle f.
hjørne 1. coin, (vinkel) angle m.; (innvendig,
ogs.) enco(i)gnure; (framspringende kant) carne
(ombøyd) («eselsøre») corne f.; avskåret
pan coupé, angle obtus; fra det (den side)
de ce c6té; han bor om -t il demeure dans
I’autre rue, pres du coin; på -t au coin; kjøp
mannen p. -t le marchand du coin. 2. fg. humeur
9 Norsk-Fransk.
f.; i hvilket er han i dag de quelle h. est-il
aujourcThui være i det gode (rette) étre en
veine; være i det dårlige étre dans son mau
vais jour. hjørne- (i sms., = som ligger p.
hjørnet, mest) du coin (f. eks. -værelse chambre
f. du coin). -hus maison f. d’angle; -huset la mai
son du coin. -mur muraille f. angulaire. -pille
pilastre m. cornier; (p. bru) buttée; (p. mur)
jambe f. d’enco(i)gnure. -skap enco(i)gnure f.
-stein pierre f. engulaire. -stolpe poteau cornier.
-tann (dent) canine f. -vindu fenétre f. angu
laire.
hm! h(e)m!
ho, hol ho! ho!
hode tete f.; fg. ( = ånd, ogs.) esprit m.; (over
hode) chef; (p. seng) chevet m.; se bru-, kål
hode osv.; så mange -er, så mange sinn autant
de tétes, autant d’opinions; et godt une
forte tete; et dårlig une tete dure; et klart
un esprit clair; han er et (helt) høyere
(større) enn jeg il est plus grand que moi de
(toute) le tete; se bryte (sitt —); folge sitt (eget)
agir (el. en faire) å sa tete; gi -t på at gnager
ses oreilles que; det tør jeg gi -t mitt på j’en
mettrais la main au feu; legge -ne sammen
travailler ensemble; se (legge sitt i) blot;
stikke -ne sammen converser mystérieusement,
chuchoter; (legge råd opp) se concerter, intri
guer; sette (om kål o. 1.) pommer; kålen har
satt les choux sont pommes; gå etter sitt eget
—, se (ovf.) følge sitt —; hvis det skulle gå
ett. hans si on s’en remettait å lui; det er
ikke ett. mitt ce n’est pas å mon gré; fra
t. fot de la tete aux pieds, de pied en cap;
banke (få) n. inn i -t p. ham lui faire entrer qc.
dans la tete; ha (fått) n. i -t (være full) étre en
pointe de vin; sette n. i -t p. en mettre qc. dans
la tete de q.; sette seg n. i -t se mettre qc. dans
la t.; sette seg i -t at (en vil) se mettre en t.
de (m. inf.); ikke være riktig i -t avoir la t.
dérangée; det en ikke har i -t, må (får) en
ha i bena quand on n’a pas bonne t., il faut
avoir bonnes jambes; opp med -t la t. haute;
pass -t! gare la t.; innestå (svare) for n. med
sitt répondre de qc. sur sa t.; komme over ens
retomber sur q.; se en over -t ne pas daigner
faire attention å q., mépriser q.; på -t (hodekulls)
la tete la premiere; gå p. -t i vannet, hoppe
ut p. -t piquer une tete; gi en (ha) n. på -t
coiffer q. (étre coiffé) de qc; med . . . p. -t
coiffé de . . .; stå p. -t se tenir sur sa tete; stille
tingene p. -t mettre tout sens dessus dessous;
gå (stige) til -t monter (el. porter) å Ia tete;
som går t. -t capiteux; jeg kan ikke få det ut
av -t p. ham je ne saurais le lui 6ter de la tete.
hodelarbeid travail de tete. -bind J couvre
chef m. -brudd, -bry travail de tete; (det som
volder —) casse-téte m. -bunn peau f. de la tete.
-band bandeau m. -gjerde chevet m. -hår
cheveux mpl. -kulls la tete la premiere, (i blinde)
tete baissée; se (over) hals (og hode). -kål
chou pommé. -lus pou m. de Ia tete. -løs sans
tete, (uten fører) sans chef; (vettløs) sans esprit,
-pine mal m. de tete; en dundrende un hor
rible m. de t.; nervøs migraine f.; ha
avoir mal å la t. -plagg coiffure f. -pute oreiller;
(lang, rund) traversin m. -regning calcul mental
(el. de la tete), -rysting hochement de tete.
-salat laitue pommée. -skalle crAne m. -smykke
ornement de tete, diadéme. -stemme (falsett
voix f. de tete. -stupes, se -kulls. -stykke
(f. eks. av fisk) morceau m. de la tete. -svimmel,
se svimmel, -tørkle mouchoir m. de tete. -vask
m. lavage m. de (la) tete. -verk douleur f. de
tete.
hoff cour f.; holde tenir sa c; høre til
(komme til) -et étre de (aller å) la c.; ved -et
å la c; være velsett ved -et étre bien en c.
hoff- (i smss., ofte) de la cour. -ball bal m. å
(el. de) la cour. -betjeit employé m. de la cour.
-dame dame f. d’honneur. -drakt habit m. de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
