Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - I ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 140 ihendehaveren
I
I, i I, i m.
i I. pp. A. (sted) 1. (ogs. fg.) dans (særl. =inne
i, ute, i, oppe i, nede i); (is. i faste forbindelser
m. best. art.); en (is. med utelatt artikkel) (i
enkelte tilf.) sur; (fordeling i hold. el. om værlag)
par; i vår hage dans notre jardin; i haven au
jardin, (mots. utenfor) dans le j.; i teatret au
théåtre, (mots. utenfor) dans le t.; i slaget dans
la bataille;i slaget v. Marengo å la b. deM.;i
en vogn dans une voiture; i vogn en v.; i sin
slåbrok dans sa robe de chambre; i slåbroken
en r. de c; dikt i 4 sanger poéme m. en quatre
chants; i fattigdom dans la pauvreté; i frihet
en liberté; i fullstendig frihet dans une entiére
I.; han står (nøkkelen sitter) i døra il (la clef) est
sur Ia porte; skrive n. 1 sin lommebok écrire qc
sur son calepin; i flokker (pakker) par troupes
paquets); i pent vær par un beau temps; i
dette regnvær par cette pluie; gr. i flertall au
pluriel; i framtid au futur; % 3i6 er 2 six divisé
par trois donne deux; a i 2nen a deux, a (élevé
au) carré. 2. (v. landsnavn, mest) en (m. utelatt
art.); (v. ikke-europeisk navn av hankj. og v.
flertallsnavn) å (m. art.); (med et adj., som ikke
danner fast forbindelse m. landets navn) dans;
i Frankrike en France; i Lilleasia en Asie Mineure;
i Japan au Japon; i Nederland aux Pays Bas;
i det sydligeFrankrike dans laFrance méridionale.
3. (v. bynavn) å; (m. tilføyet adj. el. = inne i)
dans; han er i Paris il est å P
.; i det skjønne
Neapel dans la belle Naples; hæren har inne
sluttet seg i Paris I’armée s’est renfermée dans P.
4. (oversettes ikke v. gatenavn i stedsangivelser)
han bor i Bonapartegate il demeure rue Bona
parte. 5. (mell. o subst., mest) de; husene i byen
(i Paris) les maisons de la ville (de Paris); et
slag i hodet un coup sur la tete. B. (om tiden)
1. (tiden når: p. fransk ofte ut. pp) i forrige
uke la semaine derniére; i mandags lundi (passé);
i framtiden å I’avenir; i min ungdom dans ma
jeunesse; i mai (måned) en (el. au mois de) mai;
i året. . . en .. . [se (i) aften, dag, går, år osv.
2. (h vo r lenge) pendant (el. ut. pp.); (fra et
visst tidspunkt til nå) depuis; (i forbindelse m.
nektelse, ofte) de; (om tiden som medgår) en;
arbeide i 3 timer travailler (pendant) trois heures;
han har nå arbeidet i 3 timer il travaille depuis
trois h.; un travail en trois jours. 11. av. (i visse
uttrykk) se falle, gå, synke II (i) osv.
I pr. vous; se dere.
iaktta (gi akt på) observer, examiner; (holde
øye med) avoir I’æil sur; (overholde) observer,
respecter; (plikter) accomplir; skarpt con
trdler; taushet garder le silence. -geise obser
vation f.; (oppfyllelse) accomplissement m. (av
de); (overholdelse) conformation f. (av å).
iakttagelses- (i smss., mest) d’observation.
iakttager(ske) observateur, -trice; (tilskuer) spec
tateur, -trice s.
iallfall en tout cas, se fall.
ibenholt (bois m. d’)ébéne f. -tre ébénier m.;
(ved), se ibenholt!
iberegne mettre en compte; -t. .. y compris.
(heri er) vin ikke -t vin non compris.
ibis ibis m. -dyrkelse culte m. d’ibis.
iblandet (entre)mélé. Iblant (blant) I. pp.
parmi; (is. i visse forb.) entre; oss parmi nous;
annet entre autres choses; andre entre
autres; 1000 entre mille; være de 10 første
étre dans le dix premiers. 11. av. (undertiden)
quelquefois.
i dag aujourd’hui, se dag.
ide idée f. (om, til de); få en avoir une i.;
han har fått den cette i. lui est venue; (m. inf.)
11. lui est venue de; jeg får en —! mais, j’y
pense! han har den (tåpelige) at il slmagine
(follement) que; gjøre seg (ha) om, se fair
(avoir) une idée de.
ideal s. ideal m.; -et av en taler I’orateur m. par
excellence; av skjønnhet beauté ideale, ideal,
ideell a. ideal; det -e i (ved) le c6té (el. caractére)
ideal de. -isere idealiser, -isering idéalisation f.
-isme idealisme m. -ist, -istisk idéaliste m. X a
-itet idéalité f. ide|associasjon association f.
dldées. -ell, se ideal, -forbindelse, se ideasso
siasjon! -forlatt, se ideløs.
idelig I. a. fréquent, continuel. 11. av. (hyppig)
fréquemment, (stadig) toujours.
idé|løs dépourvu dldées. -løshet stérilité f.
(dldées). -rik riche en idées. -rikdom richesse
f. d’idées.
identifisere identifier. -fisering identification
f. -isk identique (med å), -tet identité f. (med
avec).
idet (samtidighet) au moment ott, pendant que
[ofte uttr. ved pres. part.; når subj. er det
samme som i hovedsetningen, mest part. med en;
se forøvrig da II 1]; han går bort, tar han . .
en partant il prend .. .
idiom idiome m. -atlsk a. idiomatique.
idiosynkrasi idiosyncrasie f.
idiot idiot (e) s. -anstalt asile m. d aliénés. -i
idiotie f. -isk idiot (av. -ement). -isme idiotie f.
idrett exercice, sport m. -smann sportsman
m. [pl. sportsmen].
idyll idylle f. -isk a. idyllique; diktning
(genre) pastoral m.
idømme (straff) infliger; en en bot el. mulkt
(p. 100 frank) condamner q. å I’amende (å cent
francs d’amende). -Ise (av) infliction (de), con
damnation f. (å).
ifal en cas que (m. konj.). dans le cas ou.
i ferd, se ferd.
Ifigenia Iphigénie.
i fjor, I’an dernier, I’année passee.
i fleng, se fleng.
ifølge selon suivant, conformément å.
iføre en n. (re)vétir q. de qc; iført n. vétu de
qc; seg n. mettre qc, endosser qc; seg sin
rustning endosser son armure; seg det nye
menneske revétir l’homme nouveau.
igjen encore, de nouveau [uttrykkes ofte v. r(e)-
foran verbet, f. eks. ta reprendre]; være
(= til overs) rester; se gi, gå, slå (—) osv.!
5 frank (tilbake) cinq francs de retour.
igjennom I pp. se gjennom 11. av. helt
de part en part; hele livet pendant toute la
vie; (hele) året tout le long de l’année; (hele)
dagen toute la sainte journée; (hele) timer
des heures (entiéres); se falle, gå, komme I, slå
(seg) —.
i gjerde (i gjære) en train; der er noe
il se couve (se prépare) qc
igle, sangsue f. (i smss.) de sangsuefs]; -set
ting, application de sangsues.
ignor|ant ignorant(e) s. -ere me tenir aucun
compte de, (late som om man ikke kjenner) faire
semblant de ne pas connaitre.
i grunnen, se grunn.
igår hier, se går.
ihendehaver possesseur m.; (overbringer) por
teur, -euse s.; aktier (lydende) p. -en actions fpl.
iboende immanent. au porteur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
