Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - klabbe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
klabbe 159 klem
klabbe (om snø) adherer, -føre, -snø neige
adhésive.
kladd brouillon m.; skrive n. på faire un
b. de qc. -ebok brouillard m.
klaff s. aba(t)tant (ventil; pumpe-) clapet m.
(p. blåseinstr.) clef; se bukse-.
klaffebord table f. pliante.
klage v. (beklage seg) se plaindre (over de); jur.
se plaindre en justice; (jamre) gémir, se lamenter;
hva har De å p. hans oppførsel? qu’avez-vous
å redire å sa conduite? sin nød for en confier
å q. ses chagrins. klage s. plainte, jur. plainte (en
justice) (veklage) lamentation f.; (jamring) gé
missement m.; føre over se plaindre de; jur.
gi inn på en traduire q. devant les tribunaux;
bryte ut 1 éclater en plaintes. -brev plainte f.
-mål, se klage (jur.), -nde a. plaintif. -post,
-punkt chef m. d’accusation. -r(inne) plaignant(e)
s. -rop cri m. lamentable. -sang chant m. funébre,
complainte f.; synge er (iron.) faire des jéré
miades. -skrift plainte f. -skrik cri plaintif.
klake s. crdute f. gelée (du sol), klake v. se
crouter.
klakk claque f. -ør claqueur m.
klam moite, humide. -het moiteur, humi
dité f.
klamme crampon m.; (i skrift og trykk) -(r)
parenthéses fpl.; (kantet) crochets mpl.; (sam
menfattende: -*-<) accolade f.
klammeri querelle, altercation f.
klamp billot m. de bois.
klampe v. marcher d’un pas lourd, F saboter.
klamre inn, se innklamre. (fast) se cram
ponner, s’accrocher.
klandre blamer, censurer.
klang son; (metallisk, av klokke el. stemme)
timbre m.; gi rendre un son, (ré)sonner; hans
navn har en god il jouit d’une bonne répu
tation. -bunn table f. d*harmonie. -farge timbre
m. -figur figure f. sonore, -full sonore, -full
het sonorité f. -løs sourd; (fysikk) insonore. -løs
het insonorité f.
klapp (kjærtegn) caresse f. -e (i hendene)
battre (el. frapper) des mains, (t. bifall) applaudir
( til en q.; til n. qc); (kjærtegne) caresser,
flatter (en q.); sammen (pers.) frapper des
mains pour appeler, (gifte) marier; (lukke) fer
mer (brusquement); (lukke seg) se fermer (brus
quement); -et og klart acheve, båclé -er (teater)
applaudisseur, (betalt) claqueur ;-erslangeserpent
m. å sonnettes. -ing battements (i hendene des
mains), (bifalls-) applaudissements- mpl. -jakt
battue f. -re claquer (m. tennene des dents).
-ring cliquetis m.; av tennene claquement m.
de(s) dents. -sete strapontin m. -stol (siége)
pliant. klaps tape f.; pl. taloches fpl. klapse
talocher.
klar (se ogs. -t av.) clair (ogs. fg.); (gjennom
siktig, ogs. fg.) limpide; (skyfri, ogs. fg.) serein; -t
bevis preuve evidente; det er så -t som dagen
(som at 2 og 2 er 4) cela est clair comme le jour;
det står ganske -t for meg hva der går for seg
je me rends parfaitement compte de ce qui se
passe; m. -e ord clairement, nettement; være
(ferdig) étre tout prét; (klarhodet) a voir la tete
hbre; være over se rendre compte de; & være
étre dégagé; —! pare! til å vende 1 pare å
virer! være ved veiller å; -t skip branle- bas
m. (de combat).
klare s. (lysning) clairiére f.
klare v. a. éclaircir; (væske) clarifier; fg. (en
sak) débrouiller; (vanskelighet, tvil) éclaircir;
begrepene débrouiller les idées; sin gjeld payer
sa dette (el. ses dettes), s’acquitter; dermed er
saken ikke klart tout n’est pas lå; seg s"éclaicir,
(gå i orden) s’arranger, (om pers.) se tirer
daffaire; for seg a voir réponse å tout; &
Pynten (en talje) parer la pointe (un palan).
klarer|e (en regning) acquitter une note; (p kafé)
Payer (la carte, I’addition); (toll) payer les droits,
de douane. -ing acquittement m. klargjøre fg.
tirer au chair, débrouiller. klar|het clartå; (gjen
nomsiktighet) limpidité; (tydelighet) clarté,
nettete f. -nodet (qui a I’esprit) clair.
klarinett clarinette f. -blåser clarinettiste m.
klariing (sml. klare) éclaicissement m.; clari
fication f.; débrouillement) m. f liquidation f.
-lig(en) clairement. -ne: det klarner (opp) le ciel
s’éclaircit. -synt clairvoyant, perspicace. -synthet
clairvoyance, perspicacité f. klart av, clairement;
ligge (1 dagen) étre evident; se in. voir
clair dans qc. -seende clairvoyant, perspicace.
klarøyd aux yeux clairs.
klase grappe f.
klask claquement m. -e (sammen) claquer.
klasse classe; (-værelse, ogs.) salle f. d’école;
første (jernbane) premiere (classe) f.; gå i
ste étre de la cinquiéme; sette i (rang) med
classer avec, mettre au rang de. -inndeling, se
klassifikasjon, -kamerat camarade s. d’école (el.
de college), -lotteri loterie f. en plusieurs tirages.
-lærer maitre m. d’étude. -vis par classes. -væ
relse, se klasse, klassifikasjon classement m.,
classification f. -fisere classer, classifier. -ker
auteur m. classique. -sk classique (av. -ment).
klatre grimper (i et tre sur un arbre); ned
descendre. -fot pied m. grimpeur. -fugl grimpeur
m. -stang måt m. -tau corde f. å grimper.
klatring grimpage m.
klatt (smule) un peu (de); (flekk) tache f.;
-gjeld dette(s) criarde(s). -måler barbouilleur m.
klatte faire des taches (m blekk d’encre);
(skrive eller male dårlig) barbouiller; bort
gaspiller; til tacher (m. blekk d’encre).
klatt|vis par petites portions.
klausul fclause.
klave s. collier m.
klaver, se piano.
klavre grimper. -Ing grimpage m.
kle v. 1. (gi klær på) habiller, vétir (1 de:)
(dekke) revétir, garnir, (trekke) tendre (med
de); seg (i) s’habiller (de); seg godt (dår
lig) se mettre bien (mal); være lett (varmt) kledd
étre vétu légérement (chaudement); av désha
biller, (naken, t. skinnet) mettre tout nu; av
t. skjorta mettre en chemise, fg. saigner å blanc;
en om mettre d’autres vétements å q., chan
ger la toilette de q.; seg om changer d’habits;
på habiller; ut costumer, affubler; se for
kle v. 2. (passe, se godt ut, anstå) aller, seoir;
det -r ham (godt) cela lui va (el. sied) bien; det
-r dårlig cela ne sied pas bien; det -r ham godt
(ikke godt, dårlig) å. . il a bonne (mauvaise)
gråce de. klede s. 1 (t. å dekke n. med) toile f.;
(tørkle) mouchoir, fichu; linge m.; se handkle.
2. (ullent tøy) drap m. klede|bon habit m.;
(gevant) draperie f. -drakt costume m. -fabrikk
manufacture f. de dråps, -fabrikant fabricant
m. de dråps, -handel commerce m. de dråps.
-handler, (marchand) drapier m. -Hg a. qui
va bien, (flatterende) avantageux; (yndefull)
gracieux. -lighet gråce f. -måker drapier m.
-varer dråps mpl. -vever tisserand m. en drap.
-vevning tissage m. des dråps. kled|ning habil
lement; & (utenbords) doublage, (innenbords)
vaigrage m. -ningsstykke piece f. d’habillement;
kles|børste brosse f. å habits. -kurv manne f.
-plagg piece d’hab Uement; pl. hardes fpl.
-skap garde-robe f. -snor corde f. å sécher.
-stadv porte-manteau m.
klebe (el. fast) I. v. n. se coller, adherer.
11. v. a. coller, ~f agglutiner. klebrig a. gluant,
visqueux; (om huden) empåté. -het viscosité f.;
(hudens) empåtement m.
klegg (insekt) taon m.
kleise siffler (en parlant).
kleiv s. rocher m. escarpé.
klek a. argileux; jord terre grasse.
klekke (ut), fg. couver, tramer, ourder.
(egg) faire éclore; se ogs. ruge (ut).
klekkelig a. considérable; sum somme ronde.
klem: (stå) på (étre) entrebåillé; se åpne 1.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
