Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - K - klostercelle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161 knekkebrød
klostercelle
frére m. -celle cellule f. (d’un couvent). -drakt
habit claustrale. -ensomhet solitude claustrale.
-gard préau m. -gang clottre m. -gods bien m.
appartenant å un couvent. -hage jardin m.
d’un couvent. -klrke église conventuelle. -latin
latin m. de couvent. -Ug a. claustral, conven
tuel. -liv vie f. monastique. -lofte væux mpl.
avlegge -t faire ses v. -port porte f. d’un cou
vent. -regel, -regler, -tukt discipline claustrale.
klov pied m. fourché; sabot m. (bifide). -dyr
bisulque m. klovesyke maladie f. du sabot.
klovn clown m.
klubb club, (selskapelig, mest) cercle m. klubb
i smss., mest) du cercle. -ball bal m. au cercle.
klubbe massue f.
klud|der bousillage, gåchis m. -re bousiller;
med gåcher. -rer gåcheur m. -ret bousillé,
gåché.
klukk s. glouglou; (høne-) gloussement m. -e
faire entendre un bruit de glouglou; (om høns)
glousser. -ing, se klukk, -le rire aux larmes.
klump masse compacte, boule f.; (jord-)
motte, glébe f.; (i væske) grumeau m. -e (sam
men), seg se pelotonner; (om væske) se gru
meler. -et grumeleux. -fot pied m. bot. -fotet:
han er c’est un pied bot, il a Je(s) pied(s) bot(s).
klunder, klundre, se kludder, kludre.
klunger églantier, rosier m. sauvage. -rose
églantine f.
klunk, se klukk, -e, se klukke.
klunke v., se klukke; (p. pianoet) pianoter;
et stykke massacrer um morceau (på sur).
kluntet a. maladeroit, lourd, gauche.
kluss, se kludder, -e, se kludre.
klut chiffon, lambeau m.; fg. (om pers.) chiffe
f.; dette sammen som en s’affaisser somme
une masse; & hver eneste toutes voiles.
klute | handel commerce m. de chiffons. -hand
ler marchand m. de chiffons. -samler(ske)
chiffonier, -iére s.
klynge s. (mennesker el. trær) groupe m.;
klynge opp pendre; seg (sammen) s’entasser;
seg (fast) se cramponner, s’accrocher (til,
ved å).
klynk gémissement m., (spebarn-) vagisse
ments mpl. -e geindre, se lamenter. -ing, se
klynk lamentations fpl.
klyp pincure f. -e v. pincer. -e s. pincée f.
klyse s. crachat m.
klys(s) & écubier m.
klyster lavement m. -sprøyte seringue f. å
lavement.
klyve grimper.
klyver (grand) foc. (i smss.,mest)du (grand) foc.
klær vétements, habits mpl, hardes fpl. få
nye s’habiller de neuf; ligge med -ne på
coucher tout habillé; skaper folk la belle
plume fait le bel oiseau.
klø I. v. a. gratter; seg se gratter (i hodet
la tete; p. armen le bras; bak øret Foreille).
11. v. n. démanger; (volde kløe: causer des dé
mangeaisons; han -r på tunga sa langue lui dé
mange; jeg -r i fingrene les mains me démangent
(ett. å de), -e démangeaison(s) f.(pl.).
kløft crevasse, (i hake) fossete f. -et fendu,
fourchu.
kløkt intelligence f. -ig a. intelligent.
kløv ballot m. (pour un cheval). -e fendre;
seg (i to) se partager, se bifurquer.
kløver (plante og kort) tréfle m.; ess (to,
dame) as m. (deux m., dame f.) de t. kløver- (i
smss., mest) de tréfle, du t. -blad feuille f. de
tréfle.
kløv|hest bete f. de somme, kløvje (rem)båter
(un cheval). kløvmeie hotte f. kløvne se fendre,
kløvsal båt m.
klå v., se klø.
klåfinger touche-å-tout m.
kna v. petrir.
knagg patiére f., champignon m.; (p. hjul)
dent f.
11 Norsk-Fransk.
knaggerekke porte-manteau, råtelier m.
knake craquer; så det -r å tout rompre; det
fryser så det -r il gele å pierre fendre; så lenge
det -r, holder det la planche qui crie ne se
rompt pas encore.
knaking craquement m.
knall bruit (soudain), éclat; det var og fall
m. ham sa grandeur n’a dure qu’un moment.
-bonbon bonbon fulminant. -e éclater. -effekt
attrape-parterre m.; m. å effet. -gass gaz
fulminant. -hette capsule (fulminante). -perle pois
fulminant.
knapp I. a (trang) étroit; (smålig, ringe) mes
quin; tiden er cela presse; jeg har tid je
suis presse; tiden er for le temps est trop
court; tidene er -e les temps sont difficiles;
tid på n. disette f. de qc; det var -t nok at
c’est å peine si. 11. av, se knapt.
knapp s. bouton m.; (p. stokk, mast o. 1.)
pomme f.; (kårde-, sadel-) pommeau m.; telle
p. -ene jeter la paille au vent.
knappe (en knapp) (igjen) boutonner; opp
déboutonner.
knappe av i (el. på) retrancher qc. sur. knappe
form moule m. de bouton; (t. å støpe i) m.
å boutons.
knappenål épingle f.; en kunne høre en
falle on entendrait voler une mouche. knappe
nåls- (i smss., mest) d’épingle. -stikk pipure
f. d’épingle; fg. coup m. d’é.
knappestøvel bottine f. å boutons.
knapphet étroitesse f.; på råreté f. de.
knapplhull boutonniére f. -hullsting (t. knapp
hull) point m. de boutonniére, (ellers) p. de
feston. -måker boutonnier m.
knapt av (neppe) å peine; måle (for) me
surer trop juste; holde en traiter q. chiche
ment; det går til on vit pauvrement.
knark drole m. de corps; gammel vieux
grognon; rik richard m.
knas; gå i se casser; slå i fracasser;
-e I. v. n. craquer. 11. v. a. (knuse) briser, écraser
knask (slikkeri) eroquembouche m. -e gruger.
knastørr bien sec.
kne genou (ogs. #); (p. ting) coude m.; (jern
ogs. &) courbe f.; bøye fléchir le(s) genou(x)
(for devant); gå m. krumme knær plier les
genoux en marchant; han synker i les jar
rets plient sous lui; (Ugge) på (étre) å genoux;
falle (legge seg, kaste seg) p. se mettre å
genoux; falle (osv.) p. for en tomber (el.
se jeter) aux genoux de q.; komme (være) p.
knærne tomber (se trouver) dans la débine;
til -s jusqu’aux genoux.
knebel (t. munn) båillon; (i klokke) battant m.
-sbart moustache f.; m. -er moustachu.
kne|benklær, -bukser culottes fpl.; et par
(ogs.) une culotte.
kneble (en) bailloner.
kne|bøyning inflexion f. du genou (el. des
genoux). -fall génuflexion f.; (alterskammel)
agenouilloir m.
knegge hennir; -ing henissement m.
kne|hase jarret m. -høy allant jusqu’au
genou.
kneipe caboulot, (kafé) estaminet m. -sanger
(-inne) chanteur m. (-euse f.) de café(s). -vise
chansonnette f. -vert mastroquet m.
kneis|e se dresser, porter la tete haute;
(rage opp) over dominer, -ing rengorgement m.
kneken a. (knegen) mesquin.
knekk (lyd) craquement m.; (skade) fente, fé
lure f.; (vinkel) coude m.; det gir et ca fait
crac; hans helse har fått et sa santé a été
rudement ébranlée; han har fått -en sin c’eb est
fait de lui. knekk! crac! knekke I. v. n. craquer.
se feler; (av, i stykker) se briser; (om lyden)
faire crac; sammen (om pers.) s’affaisser, F
claquer. 11. v. a. casser; fg. rompre, (ydmyke)
humilier.
knekkebrød galette f. cassante.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
