Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R - ris ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 romerskkatolsk
ris
ris (kvist) ramille f.; (v. straff) verge f.;
gi = rise fouetter.
rise (troll) géant m.
ris(en)gryn riz m. -grøt bouillie f. de riz.
risgjerde clayonnage m.
risik|abel risqué, hasardeux. -ere risquer. -o
risque m.; løpe (en) courir r.; jeg vil løpe
den j’en courrai le r., løpe den å courir r.
de (m. inf.); p. egen a ses risques et périls.
risknippe fagot m.
risle ruisseler; (om lyden) murmurer. -ling
ruissellement; (lyd) murmure m.
risp (bekktråd) ligneul m.
rispe égratigner, érafler; (lauv) effeuiller.
riss trace; (utkast) croquis m. -e (el. i,
rayer; (tegne, skrive) — (av, opp) tracer; esquis
ser, ébaucher f. -fjær, -pen tire-ligne m.
rist (fiskeskjell) écailles fpl. (de poisson).
rist: ha hverken eller ro n’avoir ni paix
ni treve (førenn que, quand).
rist (i ovn) grille f.; (t. å steike på) gril m. -e
griller; (stykke) -t brød r6tie f.
riste (steike) griller, råtir.
riste (skjære) graver (runer des runes).
riste (skake) secouer; se ryste, risting secousse.
ritt course (å cheval); (strekning) traite f.
rittmester capitaine m. (de cavaJerie).
ritu|al rituel m. -s rite m.
rival|(inne) rival(e) s. -isere rivaliser, -itet
rivalité f.
rive (se ogs. -nde a.) (klore) égratigner; (m.
rivjern) raper; (farge) broyer; revet brød chape
lure f.; (et) hull (en rift) faire un trou (une dé
chirure); (barber)kniven -r (meg) le rasoir (me)
fait mal; seg se blesser, s’égratigner; vinden
rev hatten av (hodet på) ham le vent lui a
emporté le chapeau; av en fyrstikke craquer
une allumette; bort (ogs. om døden el. v.
kjøp) enlever; bort (m. seg) entrainer;
en bort fra n. arracher q. å qc;
n. fra en arracher qc. å q.; (la seg —) hen
av n. étre entratné (se laisser entratner) par qc.;
(og slite) i n. tirailler qc. i halsen prendre
å la gorge; seg i håret s’arracher les cheveux;
i stykker déchirer, mettre en piéces (el. en
lambeaux); løs arracher (de force); (n. som
er spikret fast) déclouer; seg løs fra se
détacher. med seg (ogs. = begeistre) en
trainer; ned (løs) arracher, faire tomber,
(bygning o. 1.) démolir; se rakke (ned), -s om n.
(om en) s’arracher qc. (q.); opp (av jord)
arracher, (av lomme) tirer; (sår, ogs. fg.) rouvrir;
over rompre, déchirer; over ende ren
verser; på tunga piquer la langue; seg
på n. se blesser å qc; n. til seg s’emparer
de qc; ut arracher (av en bok d’un livre;
av hånden p. en aux mains de q.). riv|e råteau m.
-ende a. (hurtig (tres) rapide; (i) fart (avec)
rapidité f.; denne vare har (finner) avsetning
on s’arrache cette marchandise. -ihjel brise-tout
m. -ing (trekking) tiraillement m., (smerter)
douleurs fpl. aigues, (m. rivjern) råpage; (av
farger) broyage m. -jern rape; (fg. om kvinne)
dragon m. rivning (splid) brouillerie f.
ro (hvile) tranquillité f. calme, (hvile) repos;
(koldblodighet) sang-froid m. (i sjelen)
sérénité, rel. quiétude f.; han har aldri p.
seg il ne peut pas tenir en place (un moment);
han har (får) ikke før il n’aura pas de repos
avant que (m. konj.); hans smerter later ham
ikke (ha) et øyeblikks son mal ne lui donne
pas un moment de répit; i god bien tran
quillement; la en (være) i laisser q. tranquille;
ta det (F) med calmez-vous! F tout doux!
gå, komme, legge seg til aller se coucher;
komme t. (bli rolig) se calmer; kom (nå)
t. (vær stille) soyez tranquille! paix! slå
seg t. rester; (gjøre seg det makelig) se mettre
å son aise; (berolige seg) se rassurer; (i privat"
livet) se retirer des affaires; slå seg t. med n.
se contentcr de qc.
ro (krok) coin m.
ro råmer, &. (mest) nager; med en åre
manier un aviron; en båt faire aller un bateau
(en ramant); en tur faire une promenade en
canot; på (av all kraft) faire force de rames
— vekk! nage(z) avant! vel —dd! désarme(z)!
m. armene (når en går) branler les bras eri
marchant. robåt bateau m. å rames.
robber(t) rob(re) m.; spille en faire un r.
robust robuste.
roe seg rester, se mettre å son aise.
roer rameur, & (is.) nageur m.
roesukker sucre m. de betterave.
rofartøy embarcation f. å rames.
rogn f. sorbier m.
rogn (av fisk) æufs mpl. (de poisson); gyte
frayer.
rognebær sorbe f.
rognfisk poisson oeuvé.
rokk (spinne-) rouet m. (å filer); (hand-)
quenouille f.; trå -en tourner le rouet.
rokke v. a. ébranler (ogs. fg.).
rokke s. (fisk) raie f.; elektrisk torpille f.
rokkehode quenouille f. -snelde bobine f,
(de rouet).
roklubb club m. de rameurs.
rokokko rococo m. rokokko- (smss.) rococo
(übøy.).
rolig I. a. tranquille, calme; (stille) silencieux;
(fredelig) paisible; (skyfri, ogs. fg.) serein;
hest (søvn) cheval (sommeil) m. tranquille;
hav mer f. calme; bli se calmer; vær —!
silence! De kan være ganske for det ne
craignez rien! han kan ikke være (holde seg)
il ne peut pas se tenir en repos. 11. av. tran
quillement; (fredelig) paisiblement; (sakte)
sans bruit; (koldblodig) de sang-froid; sitte
(sove) se tenir (dormir) tranquille (a.), -het
(sml. rolig I) tranquillité f., calme; silence m.;
paix; sérénité f.; (koldblodighet) sang-froid m.
rolle role m. (ogs. fg.); gi (spille, utføre) en
faire (jouer) un r.; spille en viktig jouer un
grand r.; spille en i historien tenir sa place
dans I’histoire; det spiller ingen ce n’est
(el. cela ne signifie) rien; falle ut av -n sortir
de son rfile. -besetning distribution f. (des
r6les). -fag emploi m.
rolling bambin, marmot m.; -er (ogs.) mar
maile f.
rom (drikk) rhum m.
Rom (byen) Rome f.; hele (innbyggerne)
tout R.; ble ikke bygd p. én dag Paris
ne s’est pas fait en un jour.
rom s. (et) espace m. (ogs. himmel-); (plass)
place f.; (avdelt, f. eks. i koffert) compartiment
m.; (inngjerdet) enceinte; (værelse) piece f.,
(kott) réduit m.; (laste-) cale f.; (mell. 2 ting)
intervalle m.; (mell. 2 linjer) interligne f.;
tomt vide, (typ.) blanc m.; gi (for) fg.
donner accés å; gi en tanke ad mettre une
pensée; skaffe donner de Pespace; •& nede
i -met å fond de cale. rom a. grand; sjø
haute mer; komme ut (være) i sjø étre au
large; søke sjø prendre le large; rom|fang
volume m. -forhold dimensions fpl.
roman roman m. -aktig romanesque (av.
-ment), -dikter auteur m. de romances. roman
litteratur romans mpl. romanse romance f.
romansk roman; det -e Sveits la Suisse
romande.
roman|skriver (-skrivning) auteur m. (compo
sition f.) de romans, -sluker dévoreur m. (-euse f.)
de romans. roman|tiker (auteur) romantique ni.
-tikk romantique, (romantisk skole, retning)
romantisme m. -tisk a. romantique; (svermerisk)
romanesque.
romb|e losange m. -isk rhombe, rhombique.
romer Romain m. romer- (i smss., ofte)
romafn (f. eks. -rett droit r.; -tall chiffre r .)•
-reise voyage m. å (el. de) Rome. romersk
romain. -katolsk catholiquc (romain).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
