Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æ - ærbødighet ... - Ø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359 ølebrød
ærbødighet
Monsieur (le Ministre), de Votre Excellence le
tres humble et tres obéissant serviteur. -het
respect m.; (dyp) révérence f.; ha for avoir
du respect pour, respecter; vise for porter
(el. témoigner du) respect å.
ærdun édredon; -sdyne édredon m.
ære honneur m.; (heder) gloire f.; være
Gud! gloire (soit) å Dieu! -s den som -s bor
å tout seigneur tout honneur; berøve en hans
(hennes) déshonorer q.; det går min for
nær at mon honneur ne souffre point que (m.
konj.); gjøre en (el. på en) faire honneur
å q.; gjøre (vise) en den å faire å q. Fhonneur
de; jeg skal ha den j’aurai cet honneur,
(m. inf.) j’aurai Fh. de; det brev som jeg har
hatt den å motta (fra Dem) la lettre dont
vous m’avez honoré; det har han av cela
lui fait honneur; han har ingen i livet il a
perdu toute honte; høste recueillir de la
gloire; høste av retirer de la gloire de; ikke
levne en for 2 skilling dire pis que pendre de
q.; sette sin i n. (i å) mettre sa gloire dans
qc. (el. å m. inf.), (gjøre seg til av) se faire (une)
g. de qc. (el. de m. inf.); vise en (den siste —)
rendre honneur (les derniers honneurs) å q;
være all verd mériter des éloges; det er meg
en c’est un honneur pour moi; gå ens for
nær étre contre Fhonneur de q.; en mann av
un homme d’honneur; anse (holde) for en
se faire honneur de (ogs. m. inf.); holde i
honorer; holde (stå) høyt i tenir (étre) en
grand honneur; på (min) sur mon honneur.
F parole d’honneur; til for en Fhonneur de;
komme t. (og verdighet) arriver aux dignités;
forsikre ved sin affirmer sur Fhonneur.
ære v. honorer; (vise ære) rendre honneur å;
-de kollega mon honoré confrére; det -de med
lem Fhonorable membre m.; den -de foregående
taler Fhonorable orateur m. qui m’a précédé;
Deres -de (brev) votre honorée. ære|frykt
vénération f.; ha for vénérer. -fryktinngytende
imposant. -full honorable, (hederfull) glorieux.
-kjær jaloux de son honneur, (rettsindig) loyal.
-krenkende, -rørende, -rørig injurieux, outrage
ant. -løs infame, låche. -løshet infamie f.
ærend commission, (by-, ogs.) course f.; besørge
(gå, utrette) -er faire des commissions (el. des
courses); gå ens fg. faire le jeu de q.
forrette (gjere) et stort (Ilte) faire du gros
(du petit); hva er Deres (her)? qu’est-ce
qui vous amene? ærelport are m. de triomphe.
æres- (i smss.), se (ogs.) heders-. -borger
bourgeois m. honoraire. -dame dame f. d’honneur.
-fornærmelse injure f., affront m. å I’honneur.
-følelse point m. d’honneur; fin p. d’h.
susceptible; ha en fin (overdreven —) étre
susceptible (trop s.). krenke (såre) ens froisser
l’honneur de q. -gave don m. honoraire. -gjeld
dettes fpl. d’honneur. æreskjender détracteur,
diffamateur, -trice s. æresjlegion Legion f.
d’honneur. -medlem membre m. honoraire.
-oppreisning réhabilitation; (for en fornærmelse)
satisfaction f.; gi for faire satisfaction de,
reparer, -ord parole f. d’honneur; p. —, se (p.)
ære; gi sitt donner sa parole (på å de m. inf.,
på at que m. setning), -president president
m. honoraire. -rett (-sabel; -sak) tribunal m.
(sabre m.; affaire f.) d’honneur. ærestotte monu
ment m.
ærfugl eider m.
ærgjerrig a. ambitieux. -het ambition f.
ærlig I. a. (bra, skikkelig) honnéte, (hederlig)
honorable; (oppriktig) sincére; —ansikt visage m.
honnéte; navn norn m. honorable; det er en
sak cela n’est pas un crime. 11. av. honnéte
ment; (ut. baktanke) de bonne foi; (uforbe
holdent) franchement; det er sine 20 frank
verdt cela vaut vingt francs au bas mot; det
har han (og redelig) fortjent il l’a bien gagne;
iron. il ne Fa pas vole; holde sitt ord garder
fidélement sa parole; mene det y aller de
bon cæur; mene det m. en vouloir le bien
å q.; talt! de bonne foi! franchement; -het
honnéteté; (ut. baktanke) bonne foi; (oppriktig
het) sincérité f.; varer lengst avec la bonne
foi, on va le plus loin.
ærverdig a. vénérable. -het vénérabilité f.
ætling descendant m.
ætt (herkomst) origine, naissance; (slekt)
race.
ætte|far pére m. d’une race. -gard bien m.
de familie, -merke marque f. distinctive d’une
familie, -navn norn m. de familie, -tavle table f.
généalogique.
ætt|god de bonne naissance. -lede adopter.
-ledd génération f. -stor d’une naissance illustre.
0
(m. statens midler) dilapidation f. ødselt av.
prodigalement; (overdådig) somptueusement;
(gavmildt) å profusion; omgås med, se ødsle
(med), ødsle v. étre prodigue; —med n. prodiguer
qc. (p. en å q.; p. n. å qc); bort dissiper.
ødslig désolé. ødsling dissipation(s) f(pl.); se
ødselhet.
øgle saurien m.; fg. (om pers.) vipére f. -rede
nid m. de vipéres. -yngel, -ætt race f. de vipéres.
øk cheval m. (de fatigue), (hånlig) rosse, ha
ridelle f.; fg. f., åne m.
øke augmenter, se forøke. -navn sobriquet m.
økonom (ogs. forvalter) économe s.; se na
sjonaløkonom, -s bolig (kontor, embete) écono
mat m. -i économie f. -isere économiser, faire
des économies. -isk a. économique; (om pers.)
économe.
øde I. a. désert; ligge étre inculte; legge
= 11. v. se ødelegge. øde v. gåter, ruiner;
gaspiller, sml. ødelegge -gard ferme f. déserte.
-lagt a. détruit (osv., se -legge); (av utmattelse)
rendu (de fatigue), harassé; (pekuniært) ruiné,
perdu; -lagt helbred santé délabrée. -land dissipa
teur, -trice s., gaspilleur, -euse s. -legge (se ogs.
-lagt, -leggende) détruire, ruiner, (is. = ska, spo
lere) ablmer; (herje) ravager; (legge øde, gjøre
øde) faire un désert de, dévaster; (helse) ruiner;
(v. langvarig bruk) user (sitt syn sa vue; sine
øyne ses yeux); (forøde) dissiper, gaspiller;
(pers.) ruiner, perdre; seg se ruiner; i
bunn og grunn ruiner de fond en comble. -leg
gelse (sml. ødelegge) destruction; ruine f.;
ravages mpl.; dévastation; dissipation f.,
gaspillage m.; (moralsk) perdition f.; tidens -r
les injures f. du temps; anrette -r faire des rava
ges. -leggelsesdrift instinct de la destruction,
penchant m. å détruire. -leggende a. (sml.
ødelegge) destructeur; ravageant; dévastateur;
(utryddende) exterminateur; (pekuniært) rui
neux. -mark terre f. inculte. ødsel prodigue
(med de); (overdådig) somptueux; føre et -t
liv vivre dans la dissipation. -het prodigalité;
øks hache, cognée f.; (på guillotinen) couteau m.
økt temps m. du travail (entre deux repas).
øl biére f.; se glass (—): en flaske (halv f.)
une canette (une chope) de b.; lyst (mørkt)
b. blonde (brune); tynt petite b.; baketter
kommer tynt c’est de la moutarde aprés
diner, -anker baril m. å biére. -bass voix f. de
rogomme. -brygger, se brygger, ølebrød soupe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
