Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
og Hkr. med hvad M. Stårsséns udtog indeholdt. P.Clausson
optog desuden fra andre håndskrifter forskellige plusstykker,
han der forefandt. Snorres tekst fandtes således her ikke helt
i sin renhed. Oversættelsen er »meget tro og pålidelig, og man
har med rette undret sig over, at han med de få hjælpekilder,
som stod til hans rådighed, har kunnet fortolke oldsproget Så
godt. Hans sprog er kærnefuldt og ædelt« (G. Storm). Endelig
blev der så til Claussåns værk (af Worm) tilføjet en fortsættelse,
en udsigt over Norges historie til 1387 (mest efter Huitfeldt).
Oversættelsen blev udgivet af Ole Worm 1633 (en yngre
udgave er fra 1737). Den fik den allerstårste betydning for
studiet af oldtiden. Den bærer folgende titel: »Snorre Stur=
lesons Norske Kongers Chronica«. Det var som oldtiden ved
dette værk steg op af sin grav, og dets fremkomst blev så meget
betydningsfuldere, som Islænderne selv var meget, for ikke at
sige helt, ukendte med Snorre og hans værk; dette havde sin
naturlige forklaring "i, at alle de bedste og vigtigste hånd-
skrifter fandtes i Norge, og at de, der fandtes på Island, sikkert
ikke bar Snorres navn. Det gjorde kun Kringla-håndskriltet.
Foruden de her nævnte Nordmænd var der også andre,
der beskæftigede sig med oldtiden, især med de gamle love.
ILL.
DANSKERNES BESKÆFTIGELSE MED DEN
GAMLE LITTERATUR:
Vi har set, at de nævnte norske arbejder er knyttede til
Danmark; det var jo kronprins Frederik (IN) og Hans Svaning
m. fl., der havde opfordret L. Hanssén til oversættelsesarbejdet,
jfr. Gyldenstiernes forhold til P. Claussén. Egenlig er det såle-
des Danmark, der på dette område tog initiativet. Sansen for
videnskab, især for landets historie, var vågnet ved og elter
reformationen. Et af de forste stårre litterære nåvne er
Christiern Pedersen (0. 1480—13554), hvis hoved-
beråmmelse beror på hans fremdragelse og udgivelse al Saxos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
