Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
var her ikke så gunstige som i Norge, sproget forstodes ikke af
dem, der især havde dem ihænde, historiogråferne. På anden
vis søgte man så at komme til kundskab om den islandske
litteratur og dens indhold, nemlig ved henvendelse til
islandske lærde. Dermed begynder den litterære forbindelse
og det så frugtbare samarbejde mellem danske og Hende
ske lærde. island var omkr. 1600 så heldigt at besidde en
mand, der var besjælet af litterære interesser, historisk forsker-
lyst og fædrelandskærlighed, den beråmte AÅrngrimur Jønsson,
»den lærde« (1568—1648)!). Han havde studeret i 4Tårkved
Kobenhavns universitet 1585—89, og han opholdt sig senere
der et par gange. Han fik således rig lejlighed til at stifte viden-
skabelige forbindelser, hvilket-især skete under hans andet op-
hold 1592—93. I det sidste år udkom hans Brevis comme n-
tariusde Islandia (der egenlig er en tilbagevisning af
forskellige fremmedes nedsættende og urigtige udtalelser om
Island). Sikkert har dette skrift grundlagt Arngrims viden-
skabelige anseelse. Til cen dansk stormand (formentlig A.
Huitfeldt) skænkede han omtr. ved samme tid en latinsk over-
sættelse af Jomsvikingasaga, der altså tidligere har
været udarbejdet. Af sine danske venner blev Årngrimur op-
fordret til at indsamle islandske håndskrifter og oversætte
dem, ja der blev endogså (1597) udvirket et kongebrev om en
indsamling og udlevering af håndskrifter. Vinteren 1596—97
forfattede Arngrimur to stårre skrifter (foruden 10 mindre)
om Danmark og Orknoerne, Sverrig og Norge, efter isl. hånd-
skrifter, ialt 26; men samle håndskrifter kunde han ikke;
han lånte dem af ejerne og leverede dem tilbage; pengemidler
til at kobe dem havde han ikke fået anvist, og på anden måde
kunde bogerne ikke erhværves, med mindre de skænkedes bort.
Det er, som man også hos Arngrimur mærker en modvilje mod
at sende håndskrifter ud af landet. Han sendte dog det i hans
besiddelse beroende håndskrift af Snorra-Edda (codex
Wormianus) i 1628 til Ole Worm vistnok ikke egenlig som gave,
men til låns; »Eddam el conjunetam Skalldam, quia meus
codex cst, D. Wormio libenter coucedo, quamcunque volet
1) Jfr. Gådels bog s. 69 fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
