Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
men«. Endelig bemærkes, al 1632 skriver Worm og siger, at
kansleren ønsker »cantilenas priscas historicas tam in historia
Norvagica quam alibi extantes, (Skioldunga viser ni fallor
vocant) cum interpretatione«, og beder ham henvende sig til
og forhandle med Magnus Olafsson. Worm siger tillige, at han
er i færd med at udgive Snorre (9: P. Clausséns oversættelse)
og beder om en fortsættelse af historien efter Hakon d. gamles
dod, men Årngrimur svarede, at en sådan eksisterede der ikke.
Worm var (omkr. 1626) kommen i besiddelse af den ovf.
nævnte papirsafskrift af Snorra-Edda)), men har vistnok tidlig
foræret den bort (snarest 1635). Magnus Olafsson meddeler
W., at han vinteren 1628—29 har oversat Edda for kansleren,
samt al han har »ordnet« hele Eddaen efter Arngrims hånd-
skrift, men herom senere. Endelig bemærkes, at Worm 1635
skrev til biskop Gisli Oddsson i Skalholt og beklager,
at han intet runebidrag kan vænte at få fra hans stift, og ud-
taler, åbenbart noget gram i hw?), at her kun er tale om runer,
som ingen har tænkt på at bruge til noget ondt.
Den som måske var Worm til stårst positiv nytte var den
nævnte præst Magnis Olafsson til Laufås (1573—1636).
Denne lærde og hæderlige mand var biskop borlåks ven, og
gennem denne kom han i forbindelse med Worm 1626, Worm
forhandler med Magnus om lignende sager som med AÅrngrimur;
Magnus sender ham hvad han får fat i, skriver om runer og
desl. Især er det dog det sproglige område, som Magnus be-
skæftiger sig med, og i forbindelse dermed fortolkning af tekster
ogskjaldekvad. Således sendte han sin tolkning af vers i
Ragnarss., af Kråkumål, af vers i Orknevyingasaga m. m., som
alt blev Worm til god nytte; navnlig er dog hans ordsamling,
det ovenfor nævnte Lexicon runicum, at fremhæve, som han
på opfordring af Worm (1635) havde skrevet og gjort færdigt
kort for han døde; efter faderens dod sendte sånnen Benedikt
manuskriptet til Worm. Hvad r u n c r ångår, erklærer Magnus
sin uvidenhed og siger, at der overhovedet er ingen, der har
ly Prove i Palæogr. atlas, ny serie, bl. 36.
2) Biskoppen har åbenbart kun kendt runer som trolddomsmidler
og intet villet have med fremskaflelsen af runealfabeter at gore. Han
var i ovrigt en begavet og lærd mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
