- Project Runeberg -  Udsigt over den norsk-islandske filologis historie /
14

(1918) [MARC] Author: Finnur Jónsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14

noget kendskab til runer; én har han dog hort omtale som
runekyndig, men denne var flygtet bort på grund af forfolgel-
ser (!). 1 det hele mærker man, at på Island vilde man håjst
ugærne røbe kendskab til runer, — på grund af frygt for hekse-
bål og beskyldninger for beskæftigelse med trolddom1); rune-
alfabeter fandtes i virkeligheden i mængde, og Magnus sender
selv forskellige, især såkaldte villuletr. ;

Der er noget rorende ved Magnus’ breve; de rober en
flammende kærlighed til æmnet — studiet af de gamle vers
var især hans fryd —, men nu — 1633 — var han bleven gam-
mel og begyndt at ryste på hånden; han klager over, hvor
vanskeligt det er at få fat i bøndernes boger; de »igger på dem
(ruger over dem) som ormen på guldet«; han klager over cen
membrans utydelighed, men er stille stolt over, at han har
kunnet overvinde vanskelighederne. Worm havde bedt ham
om en dansk oversættelse, men Magnus undskylder sig med,
at han ikke kan skrive dansk; dog ses det, at han kunde noget
dansk — han havde da også studeret i Ixøbenhavn —-, men at
skrive det er sikkert faldet ham besværligt. Hans afskrifter
af vers findes tildels endnu og er af stor betydning, når den
eller de membraner, han benyttede, er gået til grunde. Hans
versforklaringer er efter omstændighederne ret gode. Alt ialt
er Magnus en af de mest tiltalende personer blandt de islandske
lærde, som vi kender fra denne tid, også rent personlig, ærlig
og beskeden som han var.

Foruden de Islændere, der ovenfor er nævnte, var der også
andre, med hvem Worm vekslede breve, f. eks. præsten
Sveinn Jonsson på Bard (1603—87); denne havderstus
deret i København og der »renset« Worms Eddahdskr. på
en ejendommelig måde (se Sn. E. IH, præfatio s. xlvii).
Sveinn sendte Worm afskrifter af vers (Heidreksgåderne og
vers af Knytlinga). 1646 skriver Worm, at han ønsker at få
et lexicon, og — hvad der er af interesse — han siger, at han
har hort, at biskop Brynjélfur Sveinsson samler håndskrifter,
men med ham havde han ingen forbindelse. Man forbavses

ly Jfr. Aarbøger 1910’’s. 307—8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noisfilohi/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free