Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
titlen: »Edda Islandorum an. Chr. MCCXV islandice conscripla
per Snorronem Slurlæ, Islandiæ nomophylacem, nunc primum
islandice, danice et latine ex antiquis codicibus mss. bibiiothecæ
regis et aliorum in lucem prodit opera et studio P. J. Resenii«.
Heraf ses forst, at der folger en dansk og latinsk oversættelse;
men når det så hedder, at Eddaen er udgivenleterfgamle hånd-
skrifter i kongens bibliotek og andre — er dette en over=
drivelse. I virkeligheden er ingen sådanne benyttede. Som får
bemærket havde M. Olafsson Arngrims håndskrift (cod. Wormi-
anus) ihænde, og ifølge Magnus” egne ord er han bleven op-
fordret af Arngrimur til at »ordne« indholdet; det gjorde han på
den måde, at han Forst afskrev Gylfaginning, som han inddelte i
dæmisågur (fabulæ), dernæst »ordnede« han resten, d. V. S. om-
skrivninger og enkeltbenævndlser, alfabetisk, dog således, at
»Odin« kom til at stå allerførst, mia order Hforeli seerne seet
fuldstændig omkalfatring af teksten, men versene bibeholdes.
Denne bearbejdelse, kaldt Laufåsedda, har således lidet med
oldtidens ydre eller originale overlevering at gåre, og det
er den, som simpelthen og uden videre er aftrykt af Resen.
Bogen gjorde naturligvis sin nytte, men en kritisk mand som
Årne syntes åbenbart ikke om den; han omtaler etsteds de
mange afskrifter »efter methodo M. O.« og af Resens udgave;
de fleste er værre end denne, »quæ tamen omnium mediocriter
bonarum pessima est« — det er Arnes træffende dom. Hele
bogen indledes med en af datidens lange, lærde fortaler; den
fortjæner cen nærmere omtale som et instar omnium. Den be-
lyser fortræffelig datidens opfattelse, videnskabelige metode og
standpunkt.
Forf. begynder med en dedicat i 0, hvori den gn o-
miske digtning hos oldtidsfolk omtales (hos Grækere, He-
bræere, Arabere); ligeledes omtales Kristi og apostlenes gnomer
(alt delte vistnok m. h. t. det »gunomiske« Håvamål); derpå
græske, lalinske, hebræiske og flere gnomesamlere samt diglenes
oprindelse efter Philo og Edda; dernæst omtales oracula og Sibyl-
ler og alslags digtning, gåder, fabler, hieroglyfer osv. Så følger
»Ratio docendi ethicam« (Pythagoras, Socrates, Plalo, Zeno,
Aristoteles osv., med opregning af udgaver af Aristoteles!).
Så folger den egenlige indledning (Præfatio ad lectorem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
