- Project Runeberg -  Udsigt over den norsk-islandske filologis historie /
30

(1918) [MARC] Author: Finnur Jónsson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

veteris scytho-scandicæ sivæ golhicæ, med latinsk og svensk
oversættelse, der dog først blev udgivet af O. Rudbeck 1691. Til
oplysning om den valgte titel tjæner Verelius’ egne ord i for-
talen (»Lecturo«): »Ac Gothicam quidem veterem popularibus
nostris foris usurpatam, cujus reliquias Ulfilæ debemus, origine
scandicam esse nemo in dubium vocarit«. Det antages, at dette
sprog er indført fra det gamle Skytien (deraf betegnelsen
»scytho-scandica). Som sagaudgiver er Verelius den
banebrydende; hans første udgave kom året får Resens Edda
1664, nemlig Gautrekssaga: Gøthreks och Rolfs Wes-
giiha Kongars historia på gammal gåtska fordom beskrefwen,
den forste sagaudgave overhovedet; udgaven ledsages af svensk
oversættelse, mange oplysende anmærkninger og el ordregister;
endelig tilfåjes der endel runeindskrifter. Året efter (1665) kom
ct brudstykke af OlafTryggvasonssaga (uden over-
sættelse eller anmærkninger), 1666 Herrauds saga 0 k
B’&sa (med sv. overs.) og endelig "Helt Agar ANER nr DTS
(med svensk overs., lat. anm. og glossar). Disse udgaver blev
alle de seneres forbilleder. Hvad der karakteriserer dem cr
fuldstændig mangel på tekstkritik; som oftest er der kun ét
håndskr. benyltet — af naturlige grunde — og da en undjagtig
afskrift med yngre islandsk retskrivning. Dette hænger sam-
men med det forhold, at der i Stockholm hele århundredet ud
opholdt sig Islændere, der skulde afskrive og udgive de
gamle håndskrifter eller bistå ved udgivelsen deraf; det er disse,
der har bragt leksten istand eller de afskrifter, hvorefter der
blev trykt. Ældst af disse var Jon Rågman (se foran);
dernæst Gudmundur Olalsson (16527595) kogkdennes
broder Helgi (d. 1705), fsleifur PorleifFssonges
flere, hvoraf nogle opholdt sig kun kort tid i Sverrig. Den sidste
var en Gu 3 m um deri G ul Om nldE ss fo men døde 1697.
Den største del af de stockholmske papirsafskrifter hidrorer fra
disse Islændere. De forstod naturligvis godt det gamle sprog,
og for så vidt oversættelserne hidrorer fra dem, er de i alt
-æsenligt rigtige (dog bortset fra versene).

De fleste udgivne sagaer horer til de såkaldte sagnhistoriske
sagaer (fornaldarsågur). Det kom for det forste deraf, at de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/noisfilohi/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free