Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
(1900). Endelig har legatet udgivet K. Gi slason s udvalgte
skjaldekvad (1892) og hans Efterladte skrifter I—II (1895–97)
og 1.—2. del af pragtværket P a læografisk Atlas ved
Kr. Kålund; fortsættelsen heraf er bekostet af Carlsberg-
fondet. En fuldstændig, kritisk udgave afdegamleskjalde-
kvad (med dansk oversættelse) er udkommet i Å bind.
BEES terne selgka b har udgivet 3 bind
fslenzkar fornsågur, —= nordlandske slægtsagaer —
(1880—83) samt 2 bind Biskupasdgur (1858, 1878) og
Di plomatår iummels land ice hvoraf o. 11 bd. er
udkomne.
Flere Islændere har beskæftiget sig med sagaudgaver og
lign., men de har arbejdet for de allerede nævnte selskaber og
institutioner; det er f. eks. K. Gislason, G. Vigfusson,
der bægge skal omtales senere, rektor Jon Porkelsson,
Bjårn M. Olsen og fl. 6. Haldoérsson udgav Jons-
bok (1904).
På Island har J. Poørkelsson udgivet et par sagaer
efter de ældre trykte udgaver samt Sens os pen
(1855). I den sidste tid har den driftige forlægger Sig.K Pig ie
jånsson udgivet i optryk en fuldstændig samling af sagaer
og pættir til brug for folket, hvortil slutter sig en udgave
af Eddaerne og Sturlungasaga.
INorge har man, som vænteligt var, i det 19. årh. tåget
meget livlig del i offenliggårelsen af oldskrifter. Her bår især
til at begynde med 3 mænd fremhæves: P. A. Mu n’clyøden
beråmte historiker (1810—63), R. Keyser (1803—64) og
C. Unger (1817—97), alle professorer ved universitetet.
Til disse slutter sig historikeren, prof. G. Storm (1845—
1903). Disse mænd, især dog C. Unger, har udfoldet en aver-
ordenlig virksomhed, tildels i forening med hinanden. Således
udkom Kongespejlet (1848, ved alle 3 førstnævnte),
Fagrskinna (1847), den legen dariske Olåfssaga
(1849), den historiske OlLitss. (1853300 ks
Oki s% (Grad Sly om (1853-—62), Kar lamasm miss.
(1860), Flatobogen (1860—68), Mor kinskinna
(1867), Frisbok (1S7metetykt bind Postolaségur
(1874), 2 tykke bind He ilagra manna sågur (1877)
m. m. Alt dette var særdeles nøjagtige udgaver, hvor dog ret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
