Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(279)
flor sikle rens tek stkritikeren” for ’ikkert atftale Tom
dem, der blot for fornåjelsens skyld vil læse de gamle skrifter;
disse ønsker let læselige udgaver med almindelig retskrivning,
når de blot er kritisk udgivne. Det bliver fremtidens opgave
at tilfredsstille alle parter, og efterhånden bliver den lettere.
NE
KENESKSRIFTENSTINDSKRIFTERNES UDGIVELSE.
Nærbeslægtet med udgivelsen af og sysselsættelsen med
litterære oldmindesmærker er beskæftigelsen med og udgivelsen
alumne indskrifter, eller runolFoøgien overhovedet.
Denne har to sider, dels selve udgivelsen og tolkningen
af indskrifterne, dels runeskriftens historie.
Det var naturligt, al runerne tidlig tiltrak sig opmærk-
somheden. Disse tilsyneladende hemmelighedsfulde tegn var
netop på grund af deres uforståelighed for mæ ng de n egnede
til at gåre et vist mystisk indtryk. Runetegnene kendtes og
benyttedes stadig af enkelte lærde mænd. Til at begynde med
var forestillingerne om deres oprindelse ligeså fantastiske
som om andre oldtidsforhold. Det blev Svenskerne, der forst
af alle samlede indskrifter og studerede runerne. Den forste,
der beskæftigede sig for alvor med dem, var J. Bureus
(se ovf.s. 19), en mand, der, skånt henfalden til mystik, dog var
meget lærd og alsidig; han samlede omtr. 200 indskrifter og
udgav afbildninger af 10 svenske runestene m. m. under titlen:
Runakånslanås Lårå-span (1599), der vakte opsigt og som
rimeligvis har vakt O. Worms interesse for runerne. 1624 udgav
han atter runeindskrifter: Monumenta Sveo-gothica haetenus
exseulpta. 1630 udnævnte regeringen to antikvarer til at
samle og aftegne runeindskrifter m. m. Over et århundrede
senere udgav den fornævnte J. Gåransson den vigtige
samling Bautil med 1173 afbildninger (1750), et værk, som
er et hovedværk i runologien. Langt senere fremkom
der stårre samlinger af svenske indskrifter (Liljegrens, Dybeeks).
I nutiden foregår en systematisk videnskabelig udgivelse af dem
allemtisærtved Søderberg (d. 1901), E. Bratekogtv.
FRutels’e nn:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
