Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
I Danmark var interessen for runeindskrifter også
vakt i den samme tid (sidste halvdel af 16. årh.; jir. C. Petersen
Litt. hist. I 561). Som får bemærket, var Ole Worm den
forste, der her samlede og udgav runeindskrifter (se ovf. 10—11),
Hans fortolkning var, som også Svenskernes, overordenlig
fantastisk og for det meste sproglig urigtig, hvad der jo ikke
kunde være anderledes i de tider.) Worms Monumenta indeholdt,
som får bemærket, 139 stene med afbildninger. Den næste
samlede udgave af danske indskrifter er biskop! Er lo
toppidans (1698—1764) Marmora Danica I—II (1739—
41), hvor der findes endel runeindskrifter, som Worm ikke
havde kendt; udgiveren stotter sig tildels til kartografen J ao h.
Mciers (1606—74) værk, der omkr. 1654 havde forfattet
Liber monumentorum danicorum (kun i mskr.) om de jyske
runestene, et tillæg til Worms værk. I sin beskrivelse af Born-
holm behandlede den beråmte arkitekt L. Thurah (ROGGE
59) påny de bornholmske runestene.
1807 lagde R. Nyerup, som får bemærket (s. 41), grunden
til oldsagsmuseet og runchallen med 3 runestene; selv påtænkte
han en samlet udgave, men det blev ikke til noget SAfsrune
tolkere fortjæner R. R as k at nævnes, der gav gode bidrag til
den sproglige forklaring af flere runeindskrifter. I den forste
halvdel af århundredet var det dog især professor Finnur
Magnåsson (1781—1847), der gav sig af med runestudiet.
Han tolkede en hel del indskrifter; mest bekendt er han bleven
ved sin behandling af den såkaldle Runam 0-indskrift i
Blekinge. Runamo er en flad klippe med en mængde ridser, der
ofte får et udseende, som om de kunde være runetegn, og i den
almindelige folkebevidsthed havde de fra oldtiden af (Saxo
omtaler dem) gået for at være runer. Efter at geologen For c h-
hammer, der ledsagede F. Magnusson derhen, havde er-
klæret, at disse ridser ikke alle var naturlige sprækker, mente
deune at måtte se runer deri og forsøge en tydning; en sådan
fremstillede han da også med megen lærdom (indskriften skulde
1) Som eks. pa W.s læsning kan Strå-st tjæne. [ler læstes: Fadir
lit hugve runer disi uftir Osur brudur sinas., nur vardr Tudr art (det
sidste = jam hæres factus est Toro). Rigtig læsning er: Fapir lit
bukua runar bisi uflirk asur brupur sin is nur narp tupr i uikiku.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
