Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
terne. Han er således den første, der kender dem alle af selvsyn,
og hån har tolket dem med et enestående kendskab til alle
enkeltheder og med sandt sprogligt mesterskab. Hans store
værk: De danske runemindesmærker vil altid blive et hoved-
værk og mønstergyldigt forbillede i runelitteraturen og viden-
skaben. Desuden har Wimmer udgivet andre mindre rune-
tolkende arbejder såsom: Dobefonten i Åkirkeby
kirke (1887), De tyske runemin desmærker (i
Aarbb. 1894). I sine andre nedenfor nævnte afhandlinger har
han givet talrige tolkninger og bidrag til forståelse især af de
ældre indskrifter. Endelig skal bemærkes, at han i et universi-
tletsprogram har givet en oversigt over sit arbejde: Om under-
søgelsen og tvlkningen af vore runemindesmærker (1895).
Island har ingen runemindesmærker undt. fra en meget
sen tid (efter 1300); de er samlede og udgivneafKr. Kålund
(Name JOSE).
I Norge har runeforskningen haft sit andet hovedsæde.
Historikeren P. A. Munch beskæftigedefsistmedrune tolke
ning og har givet skarpsindige bidrag dertil, men det er S.
Bugge, der her har indlagt sig uvisnelig hæder. Ved hans
1863 offenliggjorde korte tolkning af Guldhornsindskriften var
banen brudt, og i sin epokegørende afhandling (Tidsskr. for
pll ttor pæds VISNING 1866—69) førte han tolkningen og
forståelsen videre fremad; det var de da kendte indskrifter med
de ældre runer, der her for første gang fik en sproglig rationel
behandling. Af andre tolkninger er især al mærke den af
Ringen i Forsakirken (1877) oSEE ROKR ASER
(1878; en ny afhandling om denne, dette enestående svenske
monument, med bidrag fra flere lærde udkom efter Bugges
død, på tysk: Der runenstein von Råok, 1910), samt af
brakteatindskrifterne (Aarbb. 1871 7ogfattertl905)
og de manske runeindskrifter (sst. 1399); Runkrensten
(sammen med Brate 1891). Bugges hovedværk er doøgN orges
indskrifter med de ældre nu ner (SKS KID
1905— 13: Indledning, tildels udgivet efter hans død af
M. Olsen, der fortsætter arbejdet, II 1917). Bugges beskrivelse
af monumenterne er meget nåjaglig og hans tolkning bærer
vidne ikke blot om hans skarpsind og filologiske overlegenhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
