Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9)
men ogsa, og ikke mindst, om hans fantasi, sa al det endelige
resullåat ofte bliver meget usikkert, hvad han ogsa selv ind-
råmmer; de ældre indskrifter er jo særlig vanskelige at tolke
og det af forskellige grunde (runeformernes art, sprogets ælde,
indskrifternes tilstand osv.).
S. Bugges efterfølger og arvtager er prof. Magnus Ol-
sen, en fremragende sprogforsker, mytolog og runolog. Han
fortsætter udgivelsen al Norges indskrifter, og har tolket flere
ældre og nyfundne runeindskrifter på en meget skarpsindig
måde. Hans hovedværk: Hedenske kultminder i norske sted-
navne, hvoraf 1. bind er udkommet, tilhorer et andet område,
men tegner til at blive epokegårende.
AF runetolkende bidrag hos andre folk er her lidet at
anfore; de ældre afhandlinger (f. eks. af Dietrich, Runen-
sprachschatz 1814 osv.) har’ kvn historisk betydning. Fr.
Burg har givet en meget grundig og i (lere henseender fortjænst-
fuld afhandling: Die ålteren nordischen runeninschriften
(1583).
Hvad runeskriftens historie angår, er det også forst i
den sidste tid lykkedes at behandle den videnskabeligt, uden
at man dog, og det endogså pa væsenlige punkter, er nået til
enighed. Også på dette område herskede der, til at begynde
med, meget fantastiske forestillinger”); runerne skulde stamme
fra syndflodens tid, ikke at tale om, at de ansås for at være en
ren nordisk opfindelse. Géransson udtaler, at runerne har
det hebraiske alfabet til forbillede, men er dannede 2200 f. kr.
»hår vti Svea Rike«. O. Worm havde udledt dem fra hebraisk,
og det var i hans tid den almindelige antagelse. I det 18. årh.
kom dog andre meninger frem, der f. eks. gik ud på, al runerne
stammede fra det ældste græske eller ioniske alfabet. I det 19.
årh. var det den almindelige mening. at de var udefra komne
til Norden. Kun den isl. lærde, præsten G.Brynjolfsson
(1794—1827) sogte i sit Periculum runologicum
(1823) at hævde det modsatte, men han taber sig i fantastiske
"og urimelige forklaringer (som den at runen »madr«, W, er et
menneske med oprakte arme og desl.). Rask og F. Mag-
1) Se herom Wijmmers afhdl. s. 8 fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
