Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
ligesom også, al deteret cpigrafisk alfabet, der ligger til
grund. Af andre forfattere fortjæner særlig T h. v. Grie n-
blehføers afhandling vedrorende sporsmaålet i Arkiv XIV
(Beitråge zur runenlehre) at fremhæves.
Om de enkelterunetegnus betydning har der fra
første færd i det hele og store været enighed. Kun ang. cukelte
tegn har der hersket uvished indtil Bugge og Wimmer. Dette
gælder især tegnet W i de ældre indskrifter. Her fandt man
tegnet ØR for r og man kendte kun den ene, oprindelige r-lyd;
men at der også havde været en lyd, der efterhånden udviklede
sig til en r-lignende lyd og tilsidst kom ganske til at falde sam-
men med r, det vidste man ikke. Overfor tegnet stod man
derfor rådvild. Da samme tegn også fandtes i (den yngre)
fubark, men her i betydning m (og udviklet af det oprindelige
m-tegn ved en forenkling), var det rimeligt, at man tillagde det
betydning af m. Men i sin tolkning af Tunestenen havde P. Å.
Muneh givet tegnet lvdværdien z (»en mellemlyd mellem
r og 8«, eller yr finåle«). Dette fastsloges så af S. Bugge i hans
forste gengivelse af Guldhornsindskriften.
Også ang. I (4) havde der været tvivl; Bredsdorff
(1790—18411), der ellers viste stor indsigtsfuldhed i sin rune-
tolkning, havde opfattet det som o (Runeskr. opr.), men Munch
hævdede også her, at det måtte opfattes som a, eller dog en
modifikation deraf. Hvad dette tegn i den yngre fupark an-
går, var det forst Wimmer, der klart påviste dets (oprindelse
og) betydning.
Ang. tegnet 7 har der hersket megen tvivl. Wimmer
mente tidligere, at det endogså blot var et tegn uden lydbetyd-
ning. Senere har han bifaldet Bugges antagelse af, at det be-
tegnede en e- (eller i-)lyd, og det er der nu vist ingen grund til
alikbetvivle.
Hvorledes udviklingen i ovrigt er gået for sig og har været,
kan vi ikke her komme ind på. Derom må der henvises til
Wimmers og Bugges afhandlinger og hvad der ellers er frem-
kommet i senere tider, hvoraf dog en del er meget umetodisk
og løst begrundet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
