Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
»Men dette Begreb [Etymologien] er endnu vel indskrænket,
det er ikke blot Ordenes Oprindelse, der skulde undersåges,
men Alt hvad der kan tjene til at oplyse Ordene, og forklare
hvorledes og hvorfra de have faaet den Form og Betydning,
de nu have. Men hertil udfordres meget mer end hin blotte
Etymologiseren: Oplysningerne hentes ikke allene fra Stamme-
ordet, men ogsaa fra beslægtede Sideord eller endog fra Afled-
ninger af Ordene, f. Eks. at Hovedbegrebet af Venus er Skjån-
hed og ikke Kjærlighed, kan man iblandt andet slutte af
venustus, venustas, convenusto 0. s. V., jeg vilde derfor foreslaa
heller åt kalde dette Ordforklartnsghvuilketisynestbedre
al udtrykke Begrebet. Imidlertid er det ikke heller blot Or-
dene, man har at undersåge; ti Sproget bestaaer vel af lutter
Ord, men låse Ord udgjåre endnu ikke noget Sprog, medmindre
de paa en eller anden Maade forbindes med hinanden; denne
Forbindelse knyttes i de fleste Sprog ved visse Forandringer i
Ordene eller som man kalder det Båjninger; disse Formforan-
dringer og overalt Sprogets hele Bygning og Indretning giver
da en ny Gjenstand for Etymologien eller som man maaskje
i dette Tilfælde kunde kalde"den;”S profet ob iki Fan hnkererne
hvilket ogsaa kan bruges som et almindeligt Navn. Det er da
klart, aft man ved Sprogforklaringen ingenlunde må tænke sig
en Videnskab, der giver Regler, ved hvis maskinmæssige Ud-
forelse, man uden videre Anståd kan finde Ordenes ufejlbare
Oprindelse, ligesom man kan finde Forskjellen imellem tvende
Tal, ved at trække det mindste fra det største; den anviser os
snarere de Ixilder, hvoraf vi kunne åse de Oplysninger om Ordene,
vi såge; lærer os åt bedåmme de allerede udfundne og frem-
satte Forklaringer, og af forskjellige Indfald og Meninger be-
stemme, hvilken der er den reticste, og hvilken, der harmindre
Rimelighed eller er aldeles ugrundet. 1 Almindelighed: intet
kan lære os at opdage, men vel sætte os paa Spor dertil, og lære
os at bedåmme, udføre, benvtte, eller forkaste det fundne.
Hint er det heldige Lykketræfs, det naturlige Anlægs eller den
udbredte Indsigts Værk; delte er Videnskabernes Hensigt og
Nytte.«
Herer det, åt Rask fremstiller »lydfremskydningen«i alt væ-
senligt rigtig og fuldstændig (som får bemærket er han dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
