Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
konsonantovergange og lign. Svenskeren E. Wadstein
(prof. i Gåteborg) undersøgte den gammelnorske homilje-
bogs sprog og skrev den meget udførlige afhdl.: For n-
norska homiliebokens ljudlår a (1890). M. H æ g-
stad (if. 1850; prof. i Kristiania) har på det norske
landsmål skrevet flere udmærkede afhandlinger vedrørende
norske dialekter, det norske oldsprog, dets forhold til islandsk
osvøllsom Gamalttrøåøndermål (1899) og især Ves t-
norske målføre fyre 1350, hvoraf der er udkommet
4 bind foruden indledning.
Fremfor alt er dog prof. Å. Kocks (f. 1851) mange grun-
dige afhandlinger at nævne. Han har særlig virket på lydlærens
område, specielt er aksentuationen hans hovedstudium, og
her bygger han forst og fremmest på Verners opdagelse. Han
har skrevet vigtige og epokegårende afhandlinger om omlyd
ogbrydning og ham skyldes bestemmelsen af de forskellige
perioder indenfor disse fænomeners historie (Arkiv X og XII;
Beitråge XIV, XV, XVIII osv.). Sin lære om disse fænomener
har han sidst sammenfattet i sin bog: Umlautu.brechung
imaltsechwedischen (1911—16): tiltrods for tilfåjelsen
(im altschw.) handler bogen indgående om oldsprogets omlyd
og brydning overhovedet. Også i hans stårre skrifter, der ikke
tager særlig sigte på norsk-islandsk, findes der mange bidrag til
den norsk-isl. form- og lvdlære., som i Svensk accent
SI IS SISSE SS) ID Te alt= ul me us ce hhv erdiifsfelh’e
accentuierung (1901). samt det nvlig påbegyndte
kolossale arbejde: Svenskljudhistor Nato tbindehlE EVO GE
11 1911. JIL,, 1916). En mængde vigtige afhandlinger findes i det
af ham udgivne Arkiv f. nord. filologi, samt i tyske tidsskrifter
og andre steder.
Der findes endnu en mængde navne og afhandlinger,
men det vilde fore for vidt at nævne dem. Der kan henvises
til bibliografierne i Arkiv f. nord. filol.
Af skrifter og afhandlinger, der har betydning for norsk-
islandsk kan endelig nævnes —- foruden danske og svenske
hovedværker angående dansk og svensk — I. Aasen s for-
træflelige: Det norske folkesprogs grammatik
(ISUS)NF alk og TorpsDansknorskens ly dehist’o=
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
