Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
den behovede, på grund af dens utal af trykfejl, sa at man ofte
ligefrem må anvende skarpsindighed for at se, hvad det er for
et ord der menes: den latinske oversættelse hjælper en del.
Forf. etymologiserer ofte og udleder, som det dengang var skik
og brug, ordene fra hebraisk (jfr. P. Syv: Om det cimbr.
sprog I 1).
Her kan et navn ikke overspringes, uagtet det ikke direkte
angår det norsk-isl. område; det er Johan lhre (1707—80),
en af Sverrigs betydeligste sprogforskere; han skrev om det
Upsalske håndskrift af Snorra Edda og hævdede med rette,
at denne væsenlig var en poetik. Men hans vigtigste værk,
hvori han nedlagde frugten af sit store forskningsarbejde og
hvor han påviste f. eks. de fleste konsonanitovergange, var hans
»Glossarium Suio-Gothicum«, en svensk etymologisk ordhog
(1769). Hans princip er at forklare sa meget som muligt ved
hjælp af svensken selv og dernæst, når den ikke slår til, af is-
landsk og endelig af andre germanske sprog (også latin og
græsk). I sin interessante fortale handler han om de enkelte
sprogs betydning og nytte. Ihre var en sund, kritisk forsker,
hvis betydning har været meget stor. Studiet af gotisk frem-
mede Ihre også betydelig.
De næste leksikalske arbejder er de forskellige glossarer.
der ledsager de enkelte udgaver af sagaer og skrifter (som Jon
Ølafsson d. yngres); de var i reglen ret gode, men kunde ikke
få nogen almindelig betydning. Særlig at fremhæve er det ud-
forlige glossar til Njåla (den lat… 1809).
Det første hovedarbejde på dette område var præsten
Bjørn Haldéårssons (1724—94) Lexicon Islan-
dico-latino-danieum (udg. 1814: men færdigt allerede
1786: Nordmændene Aall og Anker bekostede udgivelsen).
Rask besørgede udgaven, og han tilfåjede de danske oversæt-
telser; heri findes der enkelte fejl, da Rask stundom misforstod
den latinske gengivelse. Ordbogen er meget ordrig og endnu
ofte til god nytte, men forf. gør ingen forskel på gammelt og
nyt; desuden var han vestlænding, hvilket undertiden præger
hans gengivelser.
De gamle digte (eddakvad og skjaldevers) var uden sam-
menligning det vanskeligste at forsta af oldlitteraturen; de
10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
