Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
ordbog blev overflodige, det indeholder uemlig em meget stor
samling af ord fra tiden efter reformationen, hæntede fra trykte
islandske hoger. Disse samlinger er udforte med megen nåj-
agtighed og samvittighedsfuldhed, men de er ret tilfældige.
M. Hægsltlad og A. Torp udgav en kort: Gamal
norskordbok med nynorsk tyding (1909), ledsaget af en
sproghistorisk oversigt af M. Hægstad og en udforlig »gamal-
norsk ordavleiding« af A. Torp.
Af speeialordbøger mærkes særlig L. Larsson: Ordfår-
rådel ide åldsta is hamdskr uten mes
en meget nåjagtig optegnelse af alle ord og alle deres findesteder
i 10 af de ældste håndskrifter, men uden nogen oversættelse.
H. Gering forfattede el kort glossar til Eddadigtene
(4. udg. 1915), "samt en fuldstændig "Wo tenth ute heder
egenlig udgår 3. del af Symons’ Eddaudgave. Her findes alle
steder for hvert ords vedkommendetåntorte nem Abies
skyldes det udmærkede glossar til Norges gamle love (V. 6.).
Af leksikalske særafhandlinger kan anfores B. Kahle:
Diesprache der skalden med et righoldigt rimarium
(1892), et arbejde af temlig ringe betydning; samme: Die
altnordiscehe sprachetimtd igen steders bene
stentums (Acta germ. I, 1890 og Arkiv XVII 1901), N a-
menstudien (1903), Quigg stald: Nord ilstellterhelenE
Wworter im alpipirste hem (1893) ER ER Ste nes EDER
lehuwåorter des altøwestn’o rd ise hen (009 Ren
afhandling, der er ret righoldig, men på flere punkter mindre
rigtig. E. Hellquist har i forskellige afhandlinger givet
gode leksikalsk-etymologiske bidrag, særlig i sin fortræftelige
afhdl. Svenska sjånamn (Antiqu. tidsskr. 1903-—06),
der har stor betydning også for vestnordisk navnestol. Af en
endnu mere direkte betydning er O. Ryghs store og udmær-
kede værk: Norske gårdnavne (17 bind fudki)æsamt
hans afhdl. Nøerskeelvenavne (1901) og Person
navneinorskestedsnav ne (1901)”Såvel Søge tøke
som Å. Kock har i talrige afhandlinger givet fortræffelige lek-
sikalsk-etymologiske bidrag. H. Naumann har offenlig-
gjort "Altnmnordische namens tude mediet
flittigt, men ikke helt kritisk arbejde. E.Bjoårkman: Nor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
