Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78
digtene, som han sendte til Kobenhavn: Edda Sæmundi
multiscii, og dermed var den ubeviselige antagelse fastslået,
som så længe skulde holde sig, at Sæmund var forfatter til eller
samler af eddadigtene. På lignende måde gik det også på
andre punkter. Således talte man om »Biskop Isleifs kronike«
(Chr. Pedersen, A. Vedel), hvorved der sigtedes til uddrag af
Snorres kongesagaer, som var bleven samlede af en nordmand
(se ovf. s. 7); et sted nævnes også Åre sammen med Isleifr. Dette
navn fandt man i håndskrifter — f. eks. i fortalen til Heimskr.
— og så gjorde man dels bærer til forfatter længe får nogen
litteratur begyndte på Island (jfr. herom "GÆS tor mm Ar ki
ID). Må h. t. Snorre var det heldigt, ”at”hansforfattenskab
allerede blev fastslået ved Worms udgave af P. Clausséns over-
sættelse, som dog indeholdt en del, der ikke hidrorte fra Snorre.
Ikke desto mindre mente Arne Magnusson, at den første del
af Heimskringla måtie tillægges Are; hans værk skulde være
fortsat af Eirikr Oddsson (Hryggjarstykki), og forst da skulde
Snorres eget arbejde sætte ind; mulig skulde han dog have for-
fattet Ynglingasaga. Der er, set fra den tids standpunkt, en
vis fornuft i dette; mindre forståligt er det, at en lærd i vore
dage som Gudbrandur Vigfusson kunde tillægge Are frode hele
Heimskringla.
Gennem Heimskr.-hdskr., P. Claussén og senere Pering-
skålds udgave blev man kendt med det gamleSkåldatal,
der jo gav en udmærket vejledning på sit område. Noget
egenligt litteraturhistorisk forfatterskab kunde der dog først
langt senere blive tale om. En svensker Djurberg skrev
(1685): De scaldis veterum hyperboræorum og en Toårner
(1717): De poesi scaldorum septentrionalium, bægge temlig
betydningsløse og prægede af datidens opfattelse; den da trykte
sagalitteratur er benyitet.
kommer vi til det 18. årh., finder vi kort efter årh.s midte
franskmanden Mallet (1730—1807), der skrev en indledning
til Danmarks historie (1755), hvortil der knyttedes et tillæg (1756)
om Kelternes og især de gamle Skandinavers poesi. Denne bog
blev oversat på engelsk afP ercy: Northern antiquities (1770;
3. udg. stærkt forøget ved Blackwell 1847). Her fandtes
der også aversæltelser f. eks. af Gylfaginning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
