Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Skule Thorlacius (1741—1815), rektor ved me-
tropolitanskolen, deltog i Heimskr.-udgaven og forfattede
endel mindre afhandlinger: Obhservationes miscel-
laneæ, deriblandt De veterum, maxime Borealium historia
et poesi, earumque usu et ætatibus (1778); den handler om
forholdet mellem historie som det oprindelige og digtning
som det sekundære, samt særlig om poesien. dens beskrivelse
og inddeling. Om Eddadigtene hedder det, meget fornuftigt,
at deres »auctores« er »varii, necnon una forsitan terra quærendi,
imo incerti«. Idet hele er afhdl. efter forholdene ret respek-
tabel. ;
Samtidig skrev historikeren AÅ. L. Schlåzer (1735—
SODE IRS ede ter au Tu øers ch te
(1773), hvor han særlig dvæler ved og behandler Snorres Edda
og oplrykker Ihres fårnævnte afhdl. om Upsala-hdskr. Schlåzer
er meget skeptisk overfor den gane litteraturs alder og ægthed;
han benægter tilstedeværelsen af de to »eddaer« og siger, at
antagelsen heraf beror på »pure einfålle« af biskop Brynjolfur.
Han kritiserer træffende Resens edda, men ellers er afhdl. ikke
synderlig værdifuld. F. Rihs (d. 1820) udtalte i sit skrift:
Gesch. der religion, statsverfassung u. kultur d. alten Skan-
dinavier (1801) om de isl. sagaers historiske værd, at de kun var
digtning og romaner. Psevdonymen G. Th. Legis (Gliichse-
lig) udgav 2 bind »Fundgruben des alten Nordens« 1829, hvor,
foruden oversættelser af enkelte digte, også findes lidt om
skjaldenes poetik.
Ikke egenlig litteraturhistorie, men en skematisk opreg-
ning var rektoren Halfdan Einarssons (1732—85)
FRR literaria Islandiæ (1777), der for stårste
delen handler om den islandske litteratur efter oldtiden og har
stårst betydning, så righoldig og pålidelig som den er, for denne.
Først i det 19. årh. er litteraturen bleven gjort til genstand
for et mere indgående studium, og her mærker vi straks et af
de store navne fra den forste del af århundredet. R.dX verup
skrev iteraturen i Island i middelalderen
(1804), der er meget skematisk, men i bibliografisk henseende
udmærket. Lidt får (1798) havde han udgivet »Udsigtover
Nordens ældste poesi og dens literalur«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
