Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29)
(0137
historie); i hvert fald vilde titlen »søoldnorsk« være aldeles for-
kastelig. I ovrigt er det »Islands stilling til den oldnørd. litte-
ratur, navnlig til dennes historiske del«, der udforlig drøftes,
og hvor forf. skarpt fremhæver og rigtig beviser Islands ånde-
lige overlegenhed og historiske ret. Grundtvigs udviklinger
bar i virkeligheden sejren meget hurtig hjem. Den anden del
af hansafhdl. behandler »DanmarksogSveriges del-
agtighed i den oldnordiske åndsudvikling
ofskikemmlelsketterlaåadte værker” Her hævder forf.
den fællesnordiske folkeånds beivdning og det fælles kultur-
grundlag; hvad eddadigtene, som Kevser sætter til tiden for 850
og henforer til Norge, angar, mener Grundtvig, al Keysers
grunde herfor ikke holder stik. og hævder, at digtene kan være
forfattede overalt i Norden. Grundtvigs konklusion bliver
så folgende: »Den oldnordiske. det er: den i Nordens oldsprog
forfattede litteratur er i sin helhed at bestemme som den sam-
lede frugt af den nordiske folkestammes i det nationale heden-
skab rodfæstede oldtidskultur«. Der er her både skandinavisme
og romantik, og skånt der her — rigtig — betones den ideelle
sammenhæng, kan denne formulering med den deri liggende
tendens ikke godkendes. Her skod Grundtvig over målet,
og på dette punkt måtte han trække det korteste strå.
Samtidig med denne anmældelse kom der også en anden
AEK ÆN Rn TE TC ber die norwegische auffas-
SRbEnEe Ed leo ES ehen literaturgescehi’ch te
(1867), hvor han med sin sædvanlige grundighed og rolige sag-
lighed går en lignende kritik gældende som Grundtvig; han
betegner Keysers opfattelse som »dristige, for al objektiv be-
grundelse blottede konstruktioner«. For så vidt var de to lærde
enige, men Maurer var langt borte fra Grundtvigs fællesnor-
diske teorier. Han hævder i en langt stærkere grad Islands
særret. Hvad eddadigtene angår, var Maurer mieget skeptisk
m. h. t. antagelsen af deres håje alder. Året efter (1868) offen-
liggjorde kritikeren og skeptikeren E dv. Jessen (f. 1833):
Smikdltlilmfofom’oldnordiske digte og sagn (Rist.
tidsskr. 3. r. VI bd.), hvor han indtager et lignende standpunkt
som Maurer, et sær-islandsk, og han frakender eddadigtene den
fortræffelighed og høje alder, som Grundtvig havde hævdet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
