Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
91
s (Åarbb. 1889). men i øvrigt var denne side af hans virksomhed ikke
hans stærkeste. H. Gering udgav Brage den gamles digte og
tolkede dem (1886).
Af mere almindelige afhandlinger kan nævnes Ilj. Falks
ofmieskjaldesproget (Arkiv Vy og Hoffmann: Der
BER KKE De Fuser ufe Rk im Bea wurde TE ae
(Engl. studien VI).
NY!
METRIK.
Allerede i oldtiden har man sikkert nøje tænkt over versets
bygning uden derfor at gåre sig det klart, hvad der lå til grund
for den og uden at uddanne nogen egenlig teoretisk lære. Sprog-
ets væsen og sproglig rytmik var den gang som altid det af-
gorende. Versemål var forskellige, men man betragtede i old-
tiden meget mere end det rent metriske som horende til det
konstituerende ved verset, hvad vi ser af Snorres kommentar
til Håttatal og hele digtet. Sprogets daværende kvantitets-
forhold var afgørende, og forskellen på »hurtige« og »lang-
trukne« stavelser var for de gamle indlysende (jfr. Olåfr hvita-
skålds afhdl.). Nogen teoretisk behandling eksisterede
først langt senere, virkelig videnskabelig behandling forst i
vore dage. Det forste arbejde, der her kommer i betragtning
er Jon Olafssons prisskrift: Om Nordens gamle
digtekonst, dens grundregler. versarter. sprog og fore-
dragsmåde (1786), et for sin tid fortræffeligt og righoldigt værk,
der består af 6 kapitler ’Syngesproget, De poet. grundregler,
De forskellige versarter, Det poet. sprog, Det poet. foredrag,
Alminde!. betragtninger — foruden en Mantissa). Det ses
heraf, at værket indeholder meget mere, end hvad man nu for-
star ved metrik. Forfs. hovedfejl m. h. t. det rent metriske er,
at han ikke kender det gamle sprogs kvantitet, men lægger det
nyere sprog til grund. Intet under, at han ikke fik fat i det
centrale, og at den metriske fremstilling er ganske forældet.
Det samme gælder også R. Ras k’s korte oversigter i hans isl.
sproglærer, f. eks. Anvisning till islåndskan; han benægter her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
