Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
ning paa en Mands Evne til senere hen at føle en virkelig Kjær-
lighed. »
Constance oprøres over at mennene behandlet kvinnene som
leketøi: «Med hvilken Ret bar Mændene sig saaledes ad? De
nød disse Kvinders Ungdom, deres Sundhed, deres Kjærlighed,
som om de var skabt i dette ene Øjemed; de nød, til de var
mættet. Saa de noget mer eftertragtelsesværdigt, slængte de
dem fra sig og overlod dem til den Skjæbne, som Mændenes bru-
tale Egoisme havde beredt dem. — -— — Hun følte en oprørsk
Forbitrelse mod den Samfundsraahed, der havde gjort det saa
bekvemt og saa ufarligt for Mændene at hengi sig til sine kjøns-
lige Lyster.»
I «Lucie», der en underklassekvinne med «fortid» gifter sig
med en alt annet enn uskyldig overklassemann, har fru Skram
vist hvordan det gode selskap med hjerteråhet stener en «fallen»
kvinne, mens det smilende finner sig i mannens eventyr.
Hun glemte heller ikke å gi kvinnen, eller rettere den kvin-
nelige opdragelse, en stor del av skylden for den ekteskapelige
misére. Man opdrog de unge piker i komplett uvitenhet om
ekteskapet og dets natur og forberedte dem ikke for livet. Såle-
des sier Constance før hun frivillig søker døden: «Havde jeg
bare vidst Besked om det, der spiller den store Rolle i Livet, saa
var det gaaet mig bedre.»
Amalie Skram har i sine romaner med sjelden opriktighet
skildret den golde kvinne og alle de ulykker hun avstedkommer.
Hun mente som Garborg at den forkjærte opdragelse gjorde sta-
dig flere kvinner erotisk evneløse, og at her var en viktig årsak
til ulykkelige ekteskaper og megen usedelighet.
Kvinnene og sedelighetskampen.
Det er klart at kvinnesakskvinnene måtte kreve likhet på det
sedelige område, som de krevde det på det økonomiske og
det sociale. Og det stod for dem som om det kunde skje på to
måter: Mennene kunde bli som kvinnene, av begge kjønn skulde
det kreves streng beherskelse, eller kvinnene kunde bli som men-
nene, man slappet av i fordringen til kvinnenes moral.
Kvinnesakskvinnene valgte det første: å forlange selvbehers-
kelse av mannen. Med lidenskapelig patos og merkelig dristig-
het avslører Camilla Collett alt i 1872 dobbeltmoralen, «dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
