Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Misforhold, Familielivets Peststof, den sande Kilde til vor Ned-
værdigelse og vore Ydmygelser, til vor Forladthed og under-
tiden vor Fordærvelse.» Her hadde kirkens menn glemt å stille
kravet, mente hun. Derfor roper hun ut: «I religiøse Skriben-
ter, I, som har saa travelt med at danne nye Kløfter ved at stille
Kvinden i et næsten hedensk Underdanighedsforhold til sin
Medskabning, viser os heller denne Kløft i dens opløsende Virk-
ninger, viser os Nødvendigheden af en sedelig Fællesforpligtelse
og et Fællesansvar, forkynder den fra Prædikestolen og i eders
Skrifter, men tydelig saa at alle kan forstaa det!» («Sidste Blade»
1872.)
Tre år senere gjorde Aasta Hansteen både gjennem skrift og
handling et forsøk på å hevde samme moral for begge kjønn;
hennes smakløse, men heroiske kamp for den forførte baronesse
druknet dog i latter; og samfundets snerpethet og dømmesyke
tok en forferdelig hevn over henne som brøt med fortielses-
systemet.
De fleste av 80-årenes fremskrittskvinner vendte sig med
avsky mot bohémen og tok avgjort parti for Bjørnson og hans
«hanskemoral». I motsetning til bohémen krevde de at forhol-
det mellem mann og kvinne måtte legaliseres ved ekteskap. Blev
forholdet mellem kjønnene fritt og tvangløst, vilde kvinnene
trekkes ned, og de og barna bli den lidende part. De fant at
Hans Jæger altfor sterkt krevde eftergivenhet overfor ethvert
lune og enhver lyst. Og de syntes at bohémen regnet kvinnen
bare som kjønnsvesen, hundyr.
Med sorg så de at også kvinner var smittet av dobbelt-
moralen. Det blev klaget over at de unge piker ikke satte pris
på eller krevde sedelig renhet av den mann de skulde gifte sig
med. En mann som begikk feiltrin, blev ikke møtt med forakt
av kvinner. («Nylænde» 1888, s. 84.)
Og med forferdelse hørte kvinner av den velstilte klasse ut-
over 80-årene om det nattlige skyggeliv, som hittil hadde vært
så godt som skjult for dem. Ganske naturlig måtte de reagere
heftigere enn mennene. Åt kvinner solgte sin ære, føltes som en
nedverdigelse for hele kvinnekjønnet. «Husker vi ikke alle, da
vi første Gang fik rede paa at Kvinder solgte sig og kjøbtes,»
skrev en kvinne i «Dagbladet» 1894 (nr. 259), «hvilken Op-
dagelse det var og hvilken Rædsel, og har det ikke siden for-
mørket hele vort Liv.»
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
