- Project Runeberg -  Den norske kvinnebevegelses historie /
138

(1937) [MARC] Author: Anna Caspari Agerholt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

«Det kan ikke altid ventes,» heter det her, «at en Hustru skal
finde sig taalmodigt i, at Manden misbruger sin Myndighed
over hende. — — — At en Enke, der maaske eier Rigdom og
har bestyret den vel, eller en myndiggjort Kvinde, der ved egen
Dygtighed har skabt sig en Levevei og betrygget sin Fremtid,
kun skal have Valget mellem at forblive ugift, eller, hvis hun
gifter sig, at opgive sin Myndighed og dermed Retten til at
raade over sit Gods og drive sin Næringsvei efter sit eget Skjøn,
er en uberettiget Indskrænkning i den menneskelige Frihed. En
saadan Kvinde fortjener at beholde sin Myndighed, da hun har
vist, at hun forstaar at bruge den forstandigt, og det er slet
ikke sagt, at hun eller engang Manden vil være tjent med, at
Loven lægger den afgjørende Myndighed udelukkende 1 hans
Haand.» — — — Ordene er formet av Aschehoug. I dem taler
den nye tid sitt tydelige sprog.

Kommisjonsinnstillingen gikk ut på at hustru med fullt sær-
eie skulde kunne bestyre sin eiendom som om hun var ugift,
og fortsette tidligere næring, og at endog hustru som levde i
fullstendig formuesfellesskap med sin mann, skulde ha rett til å
råde over det hun tjente ved eget arbeide.

Det er bemerkelsesverdig at den av kommisjonens medlem-
mer, som viste størst frisinn, er høiremannen Aschehoug. På
et juristmøte 1 København blev han da også karakterisert som
en radikaler 1 sitt syn på ekteskapsordningen. For øvrig skal
man huske at han 1 Stortinget i 1882 med varme uttalte sig for
kvinners adgang til å ernære sig selv, ja endog anbefalte felles-
undervisning. Sammen med Francis Hagerup hørte han med
til de visstnok meget få høiremenn i 70—80-arene, som var villige
til å gå med på vidtrekkende reformer til kvinnens frigjørelse.

Aschehoug var den eneste i kommisjonen, som foreslo at
hustruen skulde være myndig ogsa utenfor det formuerettslige
område. Dog skulde hun ikke uten mannens samtykke kunne
avslutte bindende kontrakter om personlige arbeider, som stod
i strid med hennes plikter som husmor, og mannen skulde frem-
deles være «husbond 1 deres bolig», bestemme opholdssted og
ha avgjørende stemme med hensyn til barnas opdragelse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:50:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nokvbeveg/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free