Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hørt den talt, som gaar med oss helt ud og uden prutning,
og som er indigneret med noget af vor indignation.»
De konservative avisers hån og spott viste at man var alvor-
lig engstelig for den fremstormende radikalisme. Målet var nok,
uttalte «Morgenbladet» (8. juni), et ettkammersystem med
almindelig stemmerett for begge kjønn: «Kun et Skridt staar
da endnu tilbage,» uttalte bladet, «nemlig at sænke den politiske
Lavalder endnu dybere ned, saa at ogsaa Børn af begge Kjøn
kunne faa Stemmeret og opagiteres til at bruge den mod For-
ældre og Lærere».
Harskest var bladet mot Viggo Ullmann, «Radikalismens
selvskrevne Løve». Han innskrenket sig ikke til å gi kvinner
stemmerett, men lovte dem adgang til alle embeder, og profetisk
føies det til: «Om det engang lykkes ham at faa organiseret
vort Samfund til et fuldendt radikalt Viggopolis, ville vi der-
for faa Grundlovsbestemmelser, som for Ex., at ikke Moder og
Datter eller to Søstre paa engang maa have Sæde 1 Statsraadet».
Mindre enn en menneskealder senere vedtok Stortinget virkelig
med overveldende majoritet en slik forandring av grunnloven.
Den bekymrede høirepresse trøstet sig med at sunde og
1aturlige kvinner hadde en instinktmessig følelse at de vilde
ta skade av det offentlige liv, og at de derfor holdt sig borte.
De som arbeidet for, var «umodne og forlæste Begavelser, vel-
menende og upraktiske Enthusiastinder, Kvinder som af en
eller anden Grund er komne paa Kant med Livet.» («Aften-
posten», 7. juni 1890.) De som vilde ha stemmerett, var
«Enthusiaster, der obligat sværme for alt nyt — — — Sjæle,
hvem Skuffelser i Livet har forbitret og fanatiseret.» («Morgen-
bladet», 8. juni 1890.)
Det vilde være en ulykke om denne radikalisme fikk seire;
for den som arbeidet på å forvandle kvinnen til «Mandens
mislykkede Kopi, til hans Abinde — han arbeidet paa at be-
røve Samfundet dets bedste Smykke og Skjønhed». Men en
slik «naturstridig» agitasjon vilde ikke seire. «Overhoved», for-
sikret «Morgenbladet», «bør ikke det saakaldte «Nylænde» og
dets Prestinder være for sikre paa sine 44 Ridderes Oprigtig-
hed. Der var nemlig denne Gang Anledning til at fiffe med sin
Liberalisme, da Jo enhver vidste, at Sagen umulig kunde gaa,
og at det hele kun var Deklamationsøvelser».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
