Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
4. Arbeidet for den kommunale stemmerett tas op for sig.
En stemmerettsvotering 1 1895 bragte skuffelse, idet et for-
slag om inntektsbegrenset stemmerett for kvinner bare fikk
54 stemmer mot 58 to år i forveien. Men man merket at de kon-
servative ikke lenger stellet så ved tanken på kvinnen 1 det
offentlige liv. «I det hele har visstnok — til trods for alt —
høire og moderate flyttet sig. Kvindestemmeret er nu ikke læn-
ger det absurde — det er et tidsspørgsmaal,» forsikret Gina Krog
fortrøstningsfullt. («Nylænde» 1895, s. 132.)
Men selvsagt fant man da som både før og senere sin for-
nøielse i å håne stemmerettssaken. I «Korsaren» for 30. mai
1895 finner man en Iøierlig protest mot stortingsmann Ullmann
fra «Fru Theodolinda Skrapstad, Medlem af U — «Nylæn-
de»s Redaktion: «Ikke havde vi nylændede Kvinder ventet os
en saa infam Optræden af Dem,» skriver den celebre frue. «I
Stemmeretsdebatten sa” De, at De kunde forsikre at den Kvinde
som har Valget mellem Vuggen og Stortinget, vælger Vuggen.
Dette stempler jeg som «Bohémetankegang for at bruge Deres
eget Udtryk. Hvorfor skulde vi nylændede Kvinder holde mere
paa «Vuggen» end De selv f. Eks. paa Deres Seminarium, Bom-
hof paa Norges Bank og Sivert Nielsen paa Posthuset, naar vi
kunde komme paa Tinget” Desuden kunde vi jo bære os ad
noget i Retning af Lindboe med Lagmandsembedet, d. v. s. vi
kunde passe Vuggen og Tinget paa en Gang og samtidig være
Mama 1 Trondhjem og Tingkvinde i Kristiania.» Eller kvin-
nene kunde ta vuggen med, så kastet man Riksarkivet ut av
Stortingsbygningen og innrettet lokalene til vuggeværelser; man
fikk kvinnelige stortingsbud, som fungerte som ammer, og
bleiene blev tørket på den deilige solplass på rotunden o. s. v.
Slik harselas kunde nok more publikum, men stanse frem-
gangen kunde den selvsagt ikke. Under stemmerettsdiskusjo-
nen 1 1895 hadde 0. A. Qvam — likesom H. E. Berner ti år før
— fremholdt at kvinner alt hadde stemmerett, så man ikke be-
høvde gå til noen grunnlovsforandring. I alle grunnlovens para-
grafer påstod Qvam — sterkt imøtegått av tingets jurister, især
av høire — betyr «borger» så vel mann som kvinne. Når kvinner
før ikke hadde stemt, var det ikke på grunn av deres kjønn,
men fordi de for øvrig ikke hadde kunnet opfylle grunnlovens
stemmerettsbetingelser. Kvinner var ikke fullmyndige før 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
