Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med Muldfjælen paa venstre Side af Ploglegemet, disse kaldtes
Venstrehaandsploger, fordi de styredes med venstre Haand. Da Forfatteren
af disse Linjer efter Anmodning af en Storthingsmand fra Vestlandet
(Voss) i 1866 fra et Værksted i Smaalenene havde bestilt en Plog og
instrueret Smeden, hvordan den skulde gjøres, passende for Bygden,
kom der kort efter fra samme Bygd Bestilling paa flere af samme Slags
og tillige paa Venstrehaandsploger efter samme Model.
Under Pløiningen begyndte almindeligvis Høire- og
Venstrehaandsploger fra hver sin Side af Ageren og mødtes i Midten, hvorfra de
vendte tilbage for at tage ny Fure. Dette brugtes paa Agre, hvor
Skraaningen hindrede Pløining op og ned eller at lægge Furestrimlen
mod Faldet. Nogen Arbeidsbesparelse opnaaedes ved denne
Fremgangsmaade selvfølgelig ikke, de mange Vendinger bragte alene Tidsspilde.
Istedetfor Plog brugtes fornemlig i de søndenfjeldske Oplands- og
Fjeldbygder Ard. Disse Redskaber bruges tildels endnu i forskjellige
Øiemed, fornemlig for at skjørne Jorden og haves i forskjellige
Konstruktioner. Arden løsner Jorden, men vender den ikke som Plogen, den
er forøvrigt et saa nyttigt Redskab, at den neppe vil gaa af Brug.
I mange Fjeldbygder blev Plogen først indført henimod, eller
omkring Midten af Aarhundredet. I Vinje i Telemarken blev den første
Plog og Harv indført af Sognepræst A. E. Smitt i 1841. Han var
ligeledes den første, som i denne Bygd anvendte Hjulredskaber i
Gaardsbruget. I adskillige Kystdistrikter var Plogen indtil omkring 1860
endnu ikke bleven almindelig, Jorden arbeidedes fremdeles med Spade og
Hakke eller Rive.
Harven var i Aarhundredets Begyndelse et ligesaa ufuldkomment
Redskab som Plogen. Rammen var af Træ og bestod af 4 eller 5
Stokke (Brande) gjennemsat og holdt sammen af 2 tyndere flade Stænger
(Slindrer). Tinderne vare rette, ligeledes ofte af Træ, men i de mere
fremskredne Bygder dog oftest af Jern. Voss var f. Ex. det eneste
Sted i Bergens Stift, hvor Blom i 1823 fandt Harv med Jerntinder[1].
Disse Redskaber, lette i sig selv, kunde ikke gjøre noget indgribende
Arbeide. De dybere gaaende Harver med krumme Tinder
(Labbeharver) var dengang ikke kjendt og Formaalet med Harvningen var
ikke nogen Skjørning eller Løsning af Jorden, men kun at jævne
Overfladen efter Plog eller Ard. I mange Bygder var Harven ukjendt, medens
det tilsvarende Arbeide blev udført med Grev eller jerntindet Rive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
