Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 5 —
I Kystegnene paa Vestlandet nyttedes hverken Plog eller Harv,
Jorden blev arbeidet med Spade. Derved kunde vist et tyndt øverste
Jordlag bliver vel beredet for Sæden; men nogen grundigere Arbeidning
blev der ikke udført, den ofte stenede Jord forbød at stikke Spaden
dybt. Vestlandets indre Fjord- og Indbygder havde dog optaget en
Arbeidsmaade mere lig Østlandets og Bygderne omkring
Trondhjemsfjorden, der brugtes Plog og Harv, saavelsom Kjøreredskaber. Paa
Vestlandet i Kystdistrikterne holdt Spadebruget sig til over Midten af
Aarhundredet, ligesom Hesten ikke var tagen synderlig i Brug som
Arbeidsdyr for Jordbruget.
Andre Redskaber for Arbeidet paa Ageren var dengang ikke i
Brug. Krogtindharver, Extirpatorer Grubbere m. fl. blev først senere
kjendte, ligesaa Redskaber for Radkultur; endog Hypning og Rensning
af Poteter blev udført ved Haandarbeide. Haandredskaberne var Spade,
Grev og Rive, undertiden med Jerntinder.
Af Kjøreredskaber brugtes i Sletbygderne Kjærrer og Høvogne.
■
I Fjeldbygderne førtes Hø og Korn i Hus med Slæder uden
Jernskoning, i Vestlandets Kystbygder blev Avlingen baaren i Hus. I flere
Landsdele brugtes tildels Slæder med 2 Hjul, der var anbragt lidt
bagenfor Læssets Tyngdepunkt, medens der foran var 2 korte Meier af
Træ. For Transport udenfor Indmarken brugtes i Fjeldbygderne, hvor
al Førsel maatte ske paa Hesteryggen (Klyv), egne Sadler, hvortil
Vidje-meiser let kunde fæstes.
Under disse Forhold maatte selvsagt Jordens Behandling blive
meget ufuldkommen og der sees ofte Klager over, at Ugræsset til Skade
for Kornet voxede en frodig Væxt, især nævnes Landhavre (Avena
fatua)y Kveke (Triticum repens) Agerkaal (Brassica campestris) og
Agersennep (Sinapis arvenis) som slemme Ugræsplanter. For at
modarbeide denne Skade brugtes at saa sent og harve et Par gange før
Sæden, for at ødelægge de spirende Ugræsplanter. Undertiden saaede
man tykt for at Kornet skulde kvæle Ugræsset.
For at vedligeholde Jordens Frugtbarhed kjendtes intet andet
Middel end Brugen af Staldgjødsel, oftest ublandet, undertiden
komposteret med Muldjord. Gjodselbehandlingen var primitiv, de flydende
Dele gik oftest tabt. Langs Kysten brugtes tildels Tang. Den senere
Tids Handelsgjødsjer var ukjendt. Husdyrene fik en tarvelig Fodring,
Gjødselproduktionen var ringe, hvortil kom, at i nogle Bygder holdtes
for Binæringer mange Heste. I Aarene 1830—40 indbragte saaledes
Fragtkjørsel Romeriksbygderne aarlig over 100,000 Spd. (400,000 Kr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
