Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 6 —
dermed har altsaa været optaget meget Arbeide. En stor og i Regelen
den bedste Del af Foderavlingen brugtes gjerne til Hestene, medens
Gjødselen ved disse Dyrs Færden efter Landeveiene gik tabt for
Gaardsbruget.
I Bygder, hvor der var rige Havnegange og i Forhold til
Agervidden store Enge, holdtes større Kvægbesætninger og Ageren fik en
rigere Gjødsling, hvorved den gav ret tilfredsstillende Avling. Dette
var fornemlig i Fjeldbygderne og de vestlandske Amter.
Noget egentligt Sædskifte efter rationelle Principer var der neppe
Tale om. De dyrkede Kulturplanter var Kornarterne, Erter, Bonner,
Lin, Hamp og Poteter. Fodervæxternes Tid var bortseet fra enkelte
Forsøg med Thimothei, endnu ikke kommen.
Hvede blev dyrket mest sora Vaarsæd i den sydlige Del af
Akershus, Smaalenene og Jarlsberg Amter og maaske i Bygderne langs
Kysten i Nedenæs og Lister og Mandal, men overalt kun i ringe
Mængde. I de fleste Landsdele forøvrigt, kan den neppe siges at være
almindelig kjendt. En middels Hvedeavling opgives til 10 å 12 Fold,
men dette er antagelig noget høit.
Rug vandt i Begyndelsen af dette Tidsrum forholdsvis stærk
Udbredelse. Mest dyrket var den i de sydøstlige og oplandske Amter
og den østlige og sydlige Del af Buskerud, saavelsom i Jarlsberg. Den
blev vistnok ogsaa dyrket i Lavlandet i Nedenæs og Lister og Mandal,
saavelsom i Trondhjems Amterne, men kun i ringe Mængde. Der
berettes fra Rakkestad Fogderi (Smaalenene), at Rugdyrkningen i 1813
friede Befolkningen for Hungersnød. Dette Distrikt havde dengang
Rug til Salg.
Rugen blev dyrket i Gudbrandsdalen allerede i 1749. Schøning
beretter fra sin Reise i Gudbrandsdalen om Agervandingen i Lom og
at Bygget der undertiden blev blandet med Vaarrug. Vinterrug fandtes
■
ikke heldig, fordi Sneen blæser bort om Vinteren og denne Sæd taalte
ikke Barfrosten. Sognepræst Christian Smidt lærte (1761—78) Øiers
Landmænd at dyrke Vinterrug. Rugen gav i Smaalenene 12 å 16 og
i gode Aar indtil 24 Fold, i Akershus 10 å 12, eller indtil 16, i de
oplandske Amter 7 å 10, i Buskerud Fogderi 16 å 20, og i Jarlsberg
12 å 16 Fold. I Rakkestad Fogderi berettes Exempel paa 30 Fold.
Byg var et over hele Landet almindelig dyrket Korn og var ikke
alene Hovedsæd, men omtrent eneste Kornsæd i alle Fjeldbygder, hvor
andre Kornarter kun blev dyrket i ringe Mængde. Dette gjælder altsaa
de høiere liggende Bygder i Østerdalen, Gudbrandsdalen, Valdres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
