- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
13

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 13 —

berg var der vistnok ikke ubetydelige Fremskridt, hvortil den fra
»Agerdyrkningseminariet« paa Semb udspredte Kundskab havde
bidraget, men Jordbruget stod dog i dette Amt ligesom i de andre Amter
vestover paa et lavt Trin. I Lister og Mandal var der dog adskilligt
Fremskridt, især i Lister Fogderi, og Listerlandet havde i frugtbare Aar
endog Korn til Salg. I Stavanger og begge Bergenhus Amter synes
Fremgangen at have været ringe. Forkjærlighed for gammel Skik og
Brug anføres for S. Bergenhus Amt som en væsentlig Hindring for
Fremskridt. Der var i disse Amter kun et Herred, som kunde
brødføde sig, nemnlig Hafslo i Sogn. Romsdals og Nørdmøre Fogderier

antages i almindelig gode Aar paa det nærmeste at kunne brødføde
sig. I de trondhjemske Amter jævn Fremgang. Forkjærlighed for
gamle Sædvaner lægger dog Hindringer iveien, men enkelte lysende
Exempler synes efterhaanden at ville fremkalde den Tid, da søndre
Amt vil kunne brødføde sig. I nordre er der kun enkelte, især
Fjeldegne, som behøver Tilførsel af Korn, de øvrige Egne har for en stor
Del Korn til Salg.

I de ?iordligste Amter forudsættes Agerbrug altid kun at blive
en Binæring. Almuen foretrækker, selv i de for Jordbrug heldigere
Distrikter at søge Næring paa Havet.

Dyrkning af Poteter gjør overalt hurtig Fremskridt. Selv i Rigets
nordligste Egn, Vest- og Østfinmarken er dermed gjort heldige Forsøg.
De fleste Amtsdistrikter producerer mere end til eget Behov. Potetens
Anvendelse til Brendevinsbrænding antages i flere Henseender at give
okonomisk Fordel.

Dyrkning af Erter, Lin, Hamp, Humle og Haugevæxter synes i
det Hele taget neppe at være af megen Betydning. Kun faa Distrikter
angives at producere tilstrækkeligt for eget Behov, endda færre at have
noget til Salg.

Indførsel af Landbrugsprodukter. Finmarken ikke medregnet:

Korn Tdr. Erter Tdr. Kjød, Flesk, Smør Sk®.

1828 . . 646,816 8.193 2356

1829 • 609,411 11,389 2782

i 1827 indførtes af Fedevarer noget over 3000 Skff.

Til Finmarken indførtes i 1828 32,234 Tdr. Kornvarer, 98 Tdr.
Erter og 60 Sktf Fedevarer.

Om Husdyrbrugets Tilstand er Efterretningerne meget sparsomme,
der berettes kun, at det" neppe i de fleste Dele af Riget vises tilbørlig
Opmærksomhed, dog afkaster denne Næringsgren gode Fordele i flere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free