Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Egne. Slettest synes den at drives i Hedemarkens Fogderi, Jarlsberg;
Amt og den største Del af Christians ands Stifts Kystland, hvor der
er tarvelige Havnegange. Dog antages selv disse Drstrikter at
producere paa det nærmeste, hvad de selv behøve af Slagt og andre Produkter.
Fjeldbygderne have almindeligvis Overskud til Salg. Christians og
Nordre Ber genhus Amter udsende betydelige Drifter til Forhandling.
I den største del af Bergens og Trondhjems Stifter har Fædriften
ikke givet hvad den kunde, fordi Bonden har holdt flere Kreaturer,,
end han forsvarlig kan vinterføde. Det synes dog, som man paa flere
Steder begynder at indse det feilagtige i denne Fremgangsmaade. I
Finmarken er Fædriften, især Renholdet, for Øst- og Vestfinmarkens
Fogderier af største Betydning for Folkets Livsophold. Af Faar har
Amtsdistriktet en god Race, der for en Del antages at nedstamme fra.
en Blanding af engelske og spanske Faareracer.
I hele Riget tilstræber man at holde saa mange Faar som
nødvendigt for Behovet af Uld. Til Racernes Forbedring tages lidet
Hensyn, naar undtages i enkelte Distrikter, f. Ex. Ryfylke Fogderi.
I Hedemarkens Fogderi lægger man sig temmelig efter Hesteavl
og sælger til Christiania og Sverige. Ligesaa i Bergens Stift, især
Søndmøre, hvis Heste endog søges fra England. I Nordre Trondhjems
Amt afhændes en ikke ubetydelig Del. Christians og Stavanger Amter
afhænder ligeledes en Del Heste, dog er de fra sidstnævnte Sted smaa
og af en maadelig Race.
Om Hornkvæget og dets Behandling indeholder Oversigten ingen
Oplysning, ligesom Indtægten af Husdyrbruget ikke omtales.
Om de huslige Sysler berettes, at man i de fleste Distrikter
virker hvad der behøves af grovere uldne og linnede Tøier, særlig omtales
Hedemarkens Fogderi for sin Husflid. »Man forfærdiger der i
Husholdningerne det fornødne af grovere og finere uldne og linnede Tøier
til Brug for begge Kjøn». Distriktet er vel forsynet med
haandværks-kyndige Personer, man forstaar at anlægge og drive de simplere
Fabrik-anlæg, som Teglbrænderier, Kalkbrænderier, Pottemagerier o. desl.
Hedemarkingen udmærker sig ved Vindskibelighed, streng Orden og.
Økonomi i deres Sysler.«
I Glommens Dalføre stod Husfliden lavere. I Christians Amt og
paa Ringeriget tilvirkedes Tøier til eget Behov, i Buskeruds Amt
forøvrigt var det smaat bevendt med Husfliden, ligesaa i Jarlsberg,
Bratsberg og de øvrige Amter langs Kysten. Der tilvirkedes kun det
nødvendigste til eget Behov. Og ikke altid saa meget. I Stavanger Amt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
