Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— i6 —
Landsstyrelsen søgte i dette Tidsrum vel indirekte, gjennem
Lovgivningen at fremme Landets Hovednæring, saavelsom anden Virksomhed,
men iværksatte ikke Foretagender, som tilsigtede nogen direkte ledende
Indgriben i den almindelige Udvikling, saaledes, som senere er skeet.
Det eneste Statsstyreisen foretog i den Retning var, at der blev bevilget
Overlærer Jacob Liv Borch Sverdrup et Bidrag af offentlige Midler,
600 senere 700 Spd. aarlig, til den af ham i 1825 oprettede private
Landbrugsskole paa Semb i Borre, nær Horten. For dette Bidrag skulde
han give 8, senere 10 Gaarbrugersønner frit Ophold og Undervisning.
Den 29de December 1809 er en Mærkedag i det norske
Landbrugs Historie. Paa denne Dag blev Det kgl. Selskab for Norges
Vel stiftet. Selskabets Virksomhed var i den første Tid langt mere
omfattende, end senere. Dets Formaal var »at virke til Norges Vel
i literær og økonomisk Henseende«, at udbrede Oplysning ved Skrifter
og paa enhver anden hensigtssmæssig maade og i økonomisk Henseende
at befordre Akerdyrkning, Fædrift, Hus- Kunst- Manufaktur- og
Fabrikflid, samt paa enhver anden Maade at bidrage til en rigtig Benyttelse
af Landets naturlige Fordele, og til Afhjælpning af dets Savn.
Selskabet bestyredes af en Præses, en Vicepræses og en Direktion
bestaaende af Formændene i følgende Klasser:
a. Den naturvidenskabelige Klasse.
b. Den topografisk-statistiske Klasse.
c. Den historisk- filosofiske Klasse.
d. Klassen for Jagt, Fiskeri, Fædrift og Biavl.
e. Klassen for Jorddyrkning, Bjerg- og Skovvæsen.
f. Klassen for Hus- Fabrik- og Kunstflid.
g. Klassen for Landets Forsyning, Handel og hvad dermed staar i
væsentlig Forbindelse.
Enhver Klasse blev forestaaet af en Formand og tvende
Kommissarier.
En Hovedbetingelse for, at Selskabet kunde løse sin Opgave var,
at det saavidt mulig kunde udstrække sin Virksomhed over hele
Landet. Da der inden kort Tid havde tegnet sig Medlemmer fra de fleste
Landsdele, blev Landet delt i 25 Distrikter, hvor Direktionen
efterhaanden formaaede patriotiske Mænd til at virke som
Distriktskommis-sioner og arbeide for at oprette Lokalforeninger, Sogneselskaber, som
vistnok var selvstændige, men forudsattes at virke sammen med det
store Selskab og bistaa det med Raad og Daad, medens dette paa sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
