- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
24

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Agerbruget Tiden efter 1835

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

24

i pCt., hvilket turde være en Følge af stigende Kultur og stigende
økonomisk Velstand hos Folket, og i Forbindelse dermed, andre Krav
til den daglige Levemaade, hvorved disse Kornarter fandt større
Anvendelse i Husholdningen, og tildels i visse Retninger, maaske især til
Brød, begyndte at fortrænge Byg og Havre. Dette Forhold fortsætter
sig ogsaa gjennem det følgende 10 Aar, da Hveden sees udvidet med

62 pCt. og Rugen med 6, medens Bygget kun stiger med 2 og
Mængden af Sæd for de øvrige Kornarter er gaaet ikke ubetydeligt tilbage.

Det tør ogsaa antages, at den almindelige Velstand efter Aaret
1840 er gaaet adskilligt frem. Aarene 1841—45 gav jævnt gode, tildels
endog rige Avlinger. 1844 ansaaes som et meget rigt Aar, saaledes,
at en begeistret Digter endog gav sin Opfatning Udtryk i et Digt, som
begyndte saaledes:

Sligt et Aar, som i Aar mindes ei nogen Mand,

______ ________ * _

Bær hans Tinding end Sølvlokkers Glands.

Vistnok var Aarene 1846—49 mindre heldige, men i den første
Halvdel af Aarene 50 faldt paany gode Avlinger, især 1852, 53 og
54, og samtidigt stod Landbrugets Frembringelser i høie Priser. Krigen
mellem England og Frankrig paa den ene Side og Rusland paa den
anden (Krimkrigen) og dermed i Forbindelse staaende Begivenheder,
fremkaldte i forskjellige Retninger Konjunkturer i den store
kommercielle Rørelse, som for os var meget gunstige.

Navnlig var denne Tid meget fordelagtig for vor Skibsfart og
vor Trælasthandel, ligesom Fiskerierne de fleste Aar slog godt til.
Der kom mange Penge ind i Landet, hvilket ogsaa havde Indflydelse
paa vort Landbrug. Jordværdien steg i Aarene 1852—57 med
gjennemsnitlig Kr. 836 pr. Skylddaler = 44 pCt. Adgangen til at reise
Penge var let, det var forstaaeligt, at alle Virksomhedsgrene under
disse Forhold maatte udvides og Jordbruget tiltrak sig større
Opmærksomhed, end tidligere.

Stigningen i Eiendomspriser var under denne Tid og de følgende
Aar større end i mange Tilfælder berettiget, det saa undertiden ud,
som man ikke beregnede Værdien saa nøie naar det gjaldt om at
blive Grundeier, det syntes, som man ikke forstod eller ikke betænkte,
at disse »gode Tider« var forbigaaende eller ikke kunde paaregnes
herefter at blive det Almindelige. Kapitalister satte Penge i Jord,
andre laante Penge for at blive Gaardeiere og mange Landmænd maatte
senere føle Tidens Tryk, fordi de havde kjøbt eller overtaget Eiendoirjin
paa Arv efter for høie Priser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free